Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/04-12   -   Pressemeddelelse

10 kvartaler med vækst i Atea

Mens væksten i it-branchen generelt er ramt af hårde prognoser, oplever Atea fortsat vækst - for 3. år i træk. Samtidig udvider Atea udbuddet af serviceydelser med en målrettet strategi om at levere alle dele af it-infrastruktur som en service.

Ballerup, torsdag den 26. april 2012 - Omsætningen for Atea A/S første kvartal 2012 endte på DKK 1.283,7 millioner, hvilket er en fremgang på 8,1 procent i forhold til samme kvartal 2011. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) er vokset med 4,1 procent i forhold til samme kvartal sidste år og endte på DKK 55,4 millioner.

Ateas hardware-forretning fortsætter med at vise en positiv udvikling med en vækst på 10 procent i forhold til samme periode sidste år. Væksten inden for hardware skyldes, at tendenser som consumerization og choose-your-own-device sætter kraftigere og kraftigere aftryk i de danske virksomheder. Virksomhederne lytter dermed i højere grad til medarbejdernes ønsker om, hvilke arbejdsredskaber som pc, tablet og smartphones de vil bruge.

"Vi ser især en vækst inden for Ateas koncept Firmamobil, hvor virksomheder i højere grad end tidligere køber smartphones til medarbejderne. Vi oplever også en stor fremgang i salget af tablets. Virksomhederne køber dem som en tredje enhed til medarbejderne, fordi pc og tablet komplementerer hinanden rigtig effektivt. Det betyder også, at stigningen i Ateas tabletsalg ikke er gået ud over pc-salget. Endelig har vi set en fremgang i salget af netværkskomponenter, og det er endnu en bekræftelse af, at Atea er blevet langt mere specialiseret og fokuseret omkring netværkssalg," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea A/S.

Om væksten i Ateas omsætning tilføjer Lars Johansson: "At Atea kan vise en vækst på 8,1 procent i omsætning i et faldende marked er meget tilfredsstillende. Vi har gennem hele 10 kvartaler kunne vise denne gode udvikling, som på trods af markedet fortsætter i samme retning, nemlig op. Det gør resultatet endnu flottere."

Relevant information

http://www.atea.dk


Pressekontakt


Firma

Atea A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup , Danmark

  7025 2550

http://www.atea.dk

Modtag nyheder fra Atea A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater