01/11-12
-
Pressemeddelelse
Microsoft kårer igen Atea som Årets Partner
Ved tirsdagens partnerevent hos Microsoft modtog Atea hovedprisen som Årets Partner for andet år i træk, udvalgt blandt 60 nominerede partnere i Danmark. Atea modtog også priserne som Årets Volume Licensing-partner og Årets Unified Communications-partner.
Ballerup, torsdag den 1. november 2012 - Tirsdag afholdt Microsoft sin årlige prisuddeling for partnere ved et stort anlagt show i København. Atea fik overrakt hovedprisen som Årets Partner 2012 for andet år i træk samt priserne som Årets Volume Licensing-partner og Årets Unified Communications-partner. Hovedprisen gives til den Microsoft-partner udvalgt blandt cirka 60 danske partnervirksomheder, som har gjort det bedst samlet set i løbet af 2012.
"Vi fokuserer på at hædre de partnere, der har de bedste kompetencer, de mest tilfredse kunder og som er mest innovative. Atea har investeret mere i Microsoft-samarbejdet end nogen anden og har ligeledes leveret flest løsninger. De har et stærkt commitment og engagement over for Microsoft. Derfor er prisen velfortjent," siger salgsdirektør Erik Kaae, Microsoft.
Ateas førsteplads blev desuden begrundet med en yderligere accelerering af forretningen, momentum og engagement igennem de sidste 12 måneder i Microsoft-samarbejdet. Atea har øget investeringen i Microsoft-teknologi og vundet opgaver på System Center, Lync, Windows client, Office og Windows Server og har øget antallet af certificeringer og konsulenter. Dermed har Atea i særlig grad evnet at give kunderne skræddersyede løsninger.
"Gennem forsatte målrettede investeringer har Atea formået at vokse og styrke positionen som en unik Microsoft løsnings- og licenspartner i det danske marked. Atea tilbyder en bred vifte af kundeløsninger til det danske marked, hvoraf mere end 75 procent er Microsoft-fokuseret. Microsoft har teknologien, der understøttet de nye tendenser i markedet, herunder det nye Windows 8, som vi forventer, bliver en stor driver ikke mindst på device-markedet," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea, og fortsætter:
"Microsofts partnerstrategi understøtter Ateas ønske om at levere den rigtige løsning til vores fælles kunder. Microsoft er uden sammenligning Ateas vigtigste samarbejdspartner, og vi er derfor igen beærede over at modtage prisen som Årets Microsoft Partner," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea.
Yderligere oplysninger
Administrerende direktør Lars Johansson, Atea A/S
Mobil, 30 78 00 81
E-mail, lars.johansson@atea.dk
Udsendt af
Kommunikationskonsulent Thomas Peckham, Morsing
Mobil, 60 64 98 12
E-mail, thomas@morsingpr.dk
Relevant information
http://www.atea.dk