Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-13   -   Pressemeddelelse

Atea trodser markedet med solidt regnskab

Atea vinder igen markedsandele og vokser mere end it-markedet generelt. Særligt har Ateas kompetencer og services til mobile medarbejdere vist sig at være gunstige.

Ateas omsætning for 2012 endte på DKK 5.705,1 millioner, hvilket er en vækst på 3,5 procent sammenlignet med 2011. Driftsresultatet (EBITDA) voksede med 3,1 procent og endte på DKK 280,9 millioner.

"Vi er selvfølgelig tilfredse med at kunne vise et så positivt resultat i et marked, hvor mange virksomheder er pressede, og hvor det marked, Atea opererer i, generelt faldt med mere end fire procent ifølge IDC. Det positive resultat er skabt gennem fokuseret arbejde med flere af vores strategiske indsatsområder. I begyndelsen af 2012 begyndte vi at tilbyde mange af vores løsninger som as-a-service-koncepter, hvor Atea som et alternativ til likviditetskrævende it-investeringer tilbyder en bred vifte af it-ydelser som en service med en lav startomkostning og en fast månedlig ydelse. Netop denne forretningsmodel er der stor efterspørgsel på blandt vores kunder, fordi det er økonomisk fordelagtigt, skalerbart, let at budgettere med og så kræver det ingen store forhåndsinvesteringer," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea.

En anden årsag til det solide resultat hænger sammen med Ateas evne til at understøtte den hurtigt voksende markedstrend, hvor medarbejderne som private forbrugere i højere og højere grad præger virksomheders indkøb af nyt udstyr og enheder, som fx tablets. Det har skabt en øget efterspørgsel på rådgivning og services inden for området samt et behov for en it-infrastruktur til at håndtere den nye palette af enheder og styresystemer. Atea har derfor opbygget en række løsninger til dette behov, som samtidig gør det let for virksomhederne at imødekomme medarbejdernes ønske om bring-your-own-device.

"Både inden for Business-To-Business og uddannelsesmarkedet har vi en stærk position på mobility-området, hvor efterspørgslen på smartphones og tablets er i eksplosiv vækst.
2012 blev også året, hvor vi har haft stort set break even på salg af smartphones og tablets sammenlignet med pc'ere. Denne udvikling vil fortsætte, så vi forventer, at 2013 bliver året, hvor pc-salget bliver overhalet af salget på mobile enheder," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea Danmark.

Overordnet set faldt det samlede hardwaremarked i Norden i 2012 med 8,3 procent, og særligt pc og server-markedet faldt med hele 15 procent. Atea går dog stik mod denne tendens med en vækst i 2012 på 1,3 procent. Atea forventer enstemmigt med IDC, at pc- og server-markedet fortsat vil falde i 2013 til fordel for markedet for smartphones og tablets.

"I dag har Atea en markedsandel inden for mobility på mere end 30 procent. Vi oplever at brugerne investerer mere i mobile enheder, hvilket delvis kan mærkes på pc-salget.
Den samlede forretning bliver dog større, blandt andet fordi brugerne typisk skifter deres smartphones og tablets ud hyppigere. Derfor ser vi stadig et meget fornuftigt marked, og dertil kommer, at Atea har udviklet en efterspurgt rådgivningsdel på området, da mobile enheder stiller en række større krav til virksomhedernes it-infrastruktur," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea.

Fremadrettet forventer IDC en vækst i det nordiske it-marked i 2013 på 1,9 procent. Ateas målsætning er at fortsætte den gode udvikling og placere sig et stykke over den generelle vækst og dermed fortsætte med at vinde markedsandele.

"Tidligere oplevede vi, at likviditet var en udfordring for de virksomheder, som vi samarbejder med, dette er ikke et problem længere. Udfordringen nu er, at langt størstedelen af de danske virksomheder agerer konservativt og ikke anvender deres likviditet på investeringer. Vi er dog optimistiske omkring udviklingen i 2013," siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea.

Årsresultat for Atea-koncernen
Omsætningen for hele 2012 i Atea-koncernen endte på NOK 20,9 milliarder, hvilket er en vækst på 3,5 procent sammenlignet med 2011. I 2012 voksede Atea organisk med 2,8 procent.
EBITDA endte på MNOK 822,1, og det er et fald på 5,6 procent sammenlignet med 2011.

Den usikre makroøkonomiske situation i Europa påvirker fortsat det nordiske it-infrastrukturmarked, som ifølge IDC faldt med 4,2 procent i fjerde kvartal i 2012. De vanskelige markedsforhold har resulteret i en nedgang i hardwaremarkedet på 8,3 procent, og klient- og servermarkedet er præget af en negativ vækst på mere end 15 procent.

"Det er glædeligt, at vi til trods for udfordrende markedsforhold fortsat vinder markedsandele og skaber et stærkt cash flow," siger koncernchef Claus Hougesen, Atea.

Årsregnskab for Atea Danmark 2012

Atea Danmark A/S
Beløb i millioner DKK - 2012 - 2011 - y-o-y
Omsætning - 5.705,1 - 5.512,6 - 3,5 %
EBITDA - 280,9 - 272,5 - 3,1 %
EBITDA-margin - 4,9 % - 4,9 % - -

*EBITDA-tallene er før den aktiebaserede kompensation.

Årsregnskab for Atea-koncernen 2012

Atea-koncernen
Beløb i millioner NOK - 2012 - 2011 - y-o-y
Omsætning - 20.930,3 - 20.227,8 - 3,5 %
EBITDA - 822,1 - 871,1 - -5,6 %
EBITDA-margin - 3,9 % - 4,3 % - -

Kvartalsrapporten og en præsentation af resultaterne kan findes på www.atea.com/
reports
Pressekonferencen kan findes via webcast på www.atea.com/webcast
Børsmeddelelsen kan findes på www.atea.com/ose

Om Atea
Atea er Danmarks foretrukne leverandør af it-infrastruktur. Med professionelle, kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere bistår vi vores kunder med værdiskabende it-løsninger. I Danmark beskæftiger Atea næsten 1.500 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea-koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea-koncernen er noteret på Oslo Børs.

Relevant information

http://www.atea.dk


Pressekontakt


Firma

Atea A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup , Danmark

  7025 2550

http://www.atea.dk

Modtag nyheder fra Atea A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater