20/05-14
-
Pressemeddelelse
Atea sponsorerer ny æra i dansk sejlsport
Danmark er det kun andet land i verden, som nu får en liga for sejlsport, der samler lokale klubber i en dyst om at kåre Danmarks bedste sejlklub. Som hovedsponsor for ligaen er Atea med i stævnen i en nyskabelse af dansk sejlsport.
Ideen til en landsdækkende sejlsportsliga stammer fra Tyskland, hvor ligaen på andet år allerede er udvidet med en 2. division. Ligesom i Tyskland foregår sejladsen i de hurtige J/70 sportsbåde, som er den hurtigst voksende bådtype i verden.
"Der er altid plads til superstjernerne i sejlsport. Men i ligaen skal de tage resten af klubben med om bord i præstationerne. Alle bliver samlet i et fællesskab omkring konkurrencen. Det er en nyskabelse af hele sejlsportsverdenen, som ikke var mulig uden Atea," siger Mads Kolte-Olsen, generalsekretær, Dansk Sejlunion.
Hos Atea er der glæde over at være med til at tegne en ny fremtid for dansk sejlsport gennem et mangeårigt sponsorat. Nyskabelsen af dansk sejlsport ligger i tråd med Ateas evne til altid at være på forkant med fremtiden.
"For hele tiden at være på forkant med den næste udfordring, kræver det, at man har trænet målrettet og at udstyr er trimmet optimalt, så der er overskud til de strategiske beslutninger. Det er det, der skaber vindere," siger administrerende direktør Morten Felding, Atea.
18 sejlklubber fra hele landet konkurrerer i fire stævner hen over sommeren, som skal afsløre, hvem der er Danmarks bedste sejlklub. Startskuddet til ligaen lyder til det første stævne i Rungsted den 30. maj - 1. juni. Følg med i ligaen her: www.sejlsport.dk/mere/sejlsportsligaen.
Yderligere oplysninger
Torben K. Sørensen, marketingdirektør, Atea A/S
Telefon 30 78 01 98
E-mail tks@atea.dk
Peter Wolsing, projektleder, Sejlsportsligaen
Telefon 21 16 74 00
E-mail peter@sejlsport.dk
Pressekontakt
Marketingdirektør
Torben K. Sørensen
30 78 01 98