Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/01-11   -   Pressemeddelelse

Gazelle er klar til mere vækst med nye generatoranlæg fra ATEK

I løbet af de seneste fire år har Jay.net A/S fordoblet sin omsætning, og med nye generatoranlæg fra ATEK er Gazelle-virksomheden klar til yderligere vækst. Det er nemlig en modulopbygget, fremtidssikker løsning, som er nem og hurtig at skalere.

Det går stærkt hos Jay.net A/S i Glostrup. It- og televirksomheden, som leverer løsninger inden for hosting, drift, netværk og telefoni, har fordoblet sin omsætning i løbet af de seneste fire år. Og fire år i træk er Jay.net A/S blevet kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen.

Med store kunder som Illums Bolighus, Gyldendal og Børsen må væksten aldrig påvirke driftssikkerheden. Derfor har Jay.net A/S valgt en generatorløsning fra ATEK til et af sine nødstrømsanlæg.

- Vores gamle generatoranlæg kunne ikke udvides mere. Derfor var det vigtigt for os, at den nye løsning var fremtidssikker. Den sikkerhed fik vi med den modulopbyggede generatorløsning fra ATEK. I dag har vi to generatoranlæg, men de kan udvides til i alt fire anlæg, når vi får behov for det, forklarer Martin Axelsen, som er Hosting Facility Manager hos Jay.net A/S.

- Desuden er anlæggene forberedt til regulerkraft, så vi kan tjene penge på at levere strøm til el-nettet, når det atter bliver økonomisk rentabelt, uddyber Martin Axelsen.

Plug and play-løsning med kanalskinnetilslutning

Det var essentielt for projektet, at etableringen af de nye generatoranlæg på ingen måde måtte påvirke driften. Derfor blev de to generatoranlæg leveret som plug and play-løsninger, hvor de eksisterende tavleinstallationer blev genanvendt.

- Det kunne lade sig gøre, fordi generatorerne er koblet på hovedtavlen med en kanalskinnetilslutning, som sidder uden på ydermuren sammen med generatorerne. Dels sparede kanalskinnen os for en masse gravearbejde, dels slap vi for at skulle etablere en decideret generatortavle. Den løsning, som vi har fået, kan klare belastninger op til 2.000 ampere, siger Martin Axelsen.

Teknisk rådgivning i særklasse

ATEK blev valgt som leverandør efter en udbudsrunde.

- Det var selvfølgelig vigtigt, at det var den bedste løsning til en god pris. Men derudover ønskede vi også at fortsætte det mangeårige samarbejde med ATEK, som startede tilbage i 2003 med vores første UPS-anlæg, siger Martin Axelsen og uddyber:

- Det er især den tekniske rådgivning, som er suveræn. ATEK har beregnet præcist, hvad vi har brug for, så vi i dag har en redundant løsning (N+1) og Tier 2 på driftssikkerheden. Derudover har vi altid oplevet et højt serviceniveau med hurtige responstider.

Relevant information

http://www.atek.dk/


Pressekontakt


Firma

Atek
Præstemarksvej 17
4000 Roskilde, Danmark

  +45 44 92 44 00
  +45 88 16 34 55

http://www.atek.dk

Modtag nyheder fra Atek på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater