Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/07-12   -   Pressemeddelelse

Atek igen i offensiven med overtagelse af generatoraktiviteter fra Byggel

Fokusering det er Atek's kampskrift for at sikre høj kvalitet til kunderne, understreger Peter Aaby, administrerende direktør for Atek, i forbindelse med overtagelsen af generatoraktiviteterne fra Byggel.

Atek Teknik A/S har i en årrække udgjort en af markedets største spillere inden for nødstrømsanlæg til dansk erhvervsliv og offentlige forvaltninger. Med virkning fra dags dato overtager Atek aktiviteterne på generatorsiden i Byggel. Det drejer sig om generatoranlæg og styretavler til særlig krævende installationer til blandt andet hospitaler, IT, kraftværker, luffart, tele og medicinalindustrien.

"Overtagelsen af aktiviteterne i Byggel er et naturligt led i Ateks vækststrategi" udtaler adm. dir Peter Aaby i Atek og han fortsætter "Vi har nok ikke set den sidste konsolidering i markedet endnu idet vi tror at det i disse lavvæksttider er endnu vigtigere, at fokusere på kerneforretningen".

Direktør i Byggel, Michael Westergreen fortæller, at overtagelsen er sket som følge af en strategisk beslutning i forbindelse med omlæggelse af forretningsområder i Byggel. Afgørende for os var, at Atek er en virksomhed, der fremstår professionelt som fremtidig samarbejdspartner for vores eksisterende kunder, "udtaler direktør Michael Westergreen og fortsætter: "Vi finder således, at stafetten på bedste vis bliver ført videre sammen med Atek."

Atek har mere end 15 års erfaring med leverancer af alle typer nødstrømsanlæg og har mere end 60 medarbejdere ansat. Atek er også med, når det gælder indretning af serverrum og datacentre, herunder køl, kabling, eltavler, computergulv, rack, pdu'er og brandovervågning. ATEK er et danskejet firma grundlagt i 1996 med hovedkontor i Roskilde samt satellitkontorer i Jylland.

Peter Aaby, administrerende direktør og ejer af Atek tlf. 88163403
Michael Westergreen, administrerende direktør Byggel tlf. 30527733
Signe Hansen, pressekoordinator tlf. 88163455

Relevant information

http://www.atek.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Atek
Præstemarksvej 17
4000 Roskilde, Danmark

  +45 44 92 44 00
  +45 88 16 34 55

http://www.atek.dk

Modtag nyheder fra Atek på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater