23/09-13 - Pressemeddelelse

Stadig risiko for strømsvigt på mange hospitaler i Danmark

For 10 år siden satte et omfattende strømsvigt Sjælland og Sydsverige i stå i timevis - og risikoen for at noget tilsvarende sker igen, er fortsat til stede. Det danske elnet er mindst lige så ustabilt som dengang, og blandt andre mange hospitaler kører med så begrænset nødstrømskapacitet, at et strømsvigt kan medføre livstruende situationer.

I dag er det 10-årsdagen for det store strømsvigt på Sjælland og i Sydsverige. Spørgsmålet er, hvad der er sket med forsyningssikkerheden på det danske elnet siden da?
"Elnettet herhjemme er ikke blevet sikrere, snarere tværtimod. De mange vindmøller, vi har, gør nemlig elnettet mere ustabilt. Hvis det i en periode stopper med at blæse, mangler vi energi, og den skal så komme fra vores kraftværker. Men det tager tid at starte dem op, og imens skal energien omdirigeres fra et sted i Europa. Ved uheld kan der opstå en situation, hvor der ikke er effekt nok til rådighed på elnettet, der som resultat heraf kollapser - det man kalder et brownout," forklarer Peter Aaby, administrerende direktør i Atek.
Han tilføjer, at problemet i virkeligheden handler om at starte elnettet op igen efter et sammenbrud - det kan vindmøllerne nemlig ikke gøre, kun kraftværkerne.

For lav kapacitet i ældre hospitalsanlæg
Og det er ikke kun det kollektive elnet, der kan true elforsyningen - også lokalt kan fx hospitaler risikere at stå uden strøm, blandt andet fordi deres nødstrømsanlæg har for lav kapacitet i forhold til nutidige behov.
"Mange hospitalsanlæg er over 30 år gamle - og det er ikke i sig selv noget dårligt. Udfordringen består i, at anlægget ikke er stort nok til at drive hele hospitalet, fordi det er baseret på strømbehovet for tre årtier siden, og mængden af strømkrævende apparaturer er mangedoblet siden da. Næsten alle danske sygehuse trænger til at få opdateret nødstrømssystemet og komme op i kapacitet," vurderer Peter Aaby.
Eksempelvis er der på sengeafsnittene i dag mange flere elektriske hjælpemidler og patientkritisk udstyr, der øger elforbruget og samtidig gør hospitalet langt mere sårbart over for strømsvigt.

Strømsvigt lammer kommunikationen
Ganske vist er der på fx operationsstuer krav om uafbrudt strømforsyning (UPS-anlæg), og måske har man sikret patientdata i et eksternt hostingcenter - men hvis den lokale server, der skal modtage disse data, ikke virker, fordi der mangler strøm i den del af hospitalet, får man alligevel problemer.
"På store hospitaler distribueres næsten al information elektronisk over netværk, og det kan være svært at overskue, om alle knudepunkter er UPS-sikrede. Et større strømsvigt kan derfor betyde, at man i en længerevarende periode står uden kommunikation, og det lammer hele procesapparatet - indlæggelse, diagnosticering, beskrivelse etc. - når de forskellige afdelinger ikke har adgang til information," siger Peter Aaby.

Underkapacitet og ombygninger er lokale risikofaktorer
Han gør opmærksom på, at ud over generel underkapacitet på stedet er ombygningsarbejder på hospitalet eller i nærområdet det, der oftest er årsag til strømsvigt - fx håndværkere i bygningen, som ved en fejl får afbrudt strømmen, eller gravearbejde i nærheden, som kommer til at flå et højspændingskabel over.
Man kan sikre sig på flere niveauer. Nogle hospitaler har et ældre generatoranlæg, som kan dække 70 pct. af strømbehovet - her er det typisk køkkener, køling, belysning og visse sengeafsnit, der må undvære. Uanset om man er dækket delvist eller 100 pct., er det en fordel at have en ekstra generator som backup, hvis den ene mod forventning ikke starter eller går ned. Man kan have to anlæg, der hver dækker 100 pct., eller alternativt vælge at opsætte tre forbundne anlæg, der hver dækker 50 pct. af behovet. På den sidste måde sparer man penge i anlægsomkostninger og kan alligevel tåle, at det ene nødstrømsanlæg falder væk.