08/05-13
-
Pressemeddelelse
Athena bliver Sitecore partner
Athena har indgået en partneraftale med Sitecore A/S, som åbner for muligheden for at hoste Sitecore-løsninger i fremtiden.
Sitecore er en global softwarevirksomhed, der er førende inden for Customer Experience Management (CXM) og udvikler produkter, som leverer relevante og personaliserede oplevelser til kunder via en hvilken som helst kommunikationskanal - internettet, e-mail, mobile, sociale netværk og offline.
Athena hoster allerede i dag adskillige websites for store virksomheder, og partnerskabet med Sitecore giver gode muligheder for at udvikle denne del af forretningen endnu mere. "At blive partner med en af de mest succesrige og hurtigst voksende virksomheder inden for web-området, er et væsentligt skridt i den rigtige retning for vores partnerstrategi", udtaler adm. direktør Jens E. Thorndahl.
Om Athena
Athena blev stiftet i 1995 i Haderslev, og har i dag afdelinger i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Virksomheden blev børsnoteret på Nasdaq OMX First North i 2007.
Athena tilbyder IT-outsourcing og IT-drift med fokus på mellemstore virksomheder og offentlige organisationer. Det 1.300 m2 store datacenter er placeret topsikkert i Nationalbankens tidligere pengedepot under jorden i Odense, hvilket giver helt optimale og sikre fysiske forhold til IT-drift.
Athenas driftsløsninger er karakteriseret ved høj oppetid, stabilitet og stor kundetilfredshed. Vores højt uddannede personale med solid erfaring og udpræget forretningsforståelse sikrer direkte og tilpasset rådgivning, strategisk planlægning og stærk økonomisk ansvarsfølelse som helt naturlige, implicitte ydelser i alle vores leveranceaftaler.
Relevant information
http://www.athena.dk