26/06-13
-
Pressemeddelelse
Encode får smæk for skillingerne med en Private Cloud hos Athena
Encode ApS er leverandør af Marketing Software til nogle af verdens største reklame-bureauer, marketingsafdelinger og detailkæder.
De har virksomheder som L'EASY, Jem & Fix, Flügger og JYSK på referencelisten, og er vant til at arbejde med nationale og internationale kunder.
FULD KONTROL OVER SERVERNE
Encode har en Private Cloud Hosting løsning hos Athena, hvor 4 dedikerede VMware servere udgør platformen for deres virtuelle Cloud med - indtil videre - 23 virtuelle servere. Encode har fuld kontrol over serverne, kan hurtigt få oprettet flere virtuelle instanser samt flytte og skalere dem efter forgodtbefindende.
SMÆK FOR SKILLINGERNE
Serverne er tilkoblet Athenas Hitachi Enterprise SAN. Her kan systemerne bruge det hurtige Performance Storage til operativsystem plus database og det billigere Capacity Storage til billeder samt video.
"Der var virkelig smæk for skillingerne. Hold op, det kørte hurtigt" konstaterer Kristian Skaarup, Encodes Adm. Direktør, om en demo af nogle nye funktioner, deres ukrainske udviklingsafdeling demonstrerede for nylig. Udviklingsmiljøet kører naturligvis også i Encodes Private Cloud. Det kan være en god idé at holde sine fremtidige produktfeatures hjemme i et dansk datacenter.
Læs mere om Encodes Private Cloud på www.athena.dk/encode
Relevant information
http://www.athena.dk