Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/03-09   -   Pressemeddelelse

Nu er verdens mindste på markedet

Sitecom tager nu endnu et skridt fremad med Pure E-motion-serien ved at præsentere X-series, som er netværksprodukter i en helt anden dimension. Sitecom havde en meget ambitiøs målsætning med udviklingen af denne serie: at opnå maksimal trådløs ydeevne hvad angår hastighed og dækning gennem brug af den indvendige antenne og at give "indbygget" sikkerhed og enkle, brugervenlige løsninger. Alt dette skulle kombineres i en pakke, der kan ligge på en håndflade. Og hvad blev resultatet: En komplet serie bestående af verdens mindste "N"-routere med indbygget High Performance-antenneteknologi, som på ingen måde går på kompromis med de tekniske funktioner. Routerne og adapterne i Pure E-motion | X-series udnytter den allernyeste trådløse teknologi, så ikke kun erfarne brugere, men også begyndere nemt kan oprette en hurtig og sikker trådløs forbindelse i hjemmet eller hjemmekontoret.

Produkterne i Pure E-motion | X-series omfatter tre forskellige løsninger, som repræsenteres med X-symboler (X1 - blå, X2 - grøn og X3 - orange). Hvert af disse symboler svarer til det antal High Performance-antenner, der er integreret i routeren. Sitecom gør det let at vælge den rigtige teknologi med en tydelig oversigt bag på emballagen, så du nemt kan finde det rigtige produkt til netop dit behov. Afhængigt af dine krav til hastighed, dækning og formål kan du nemt følge Sitecoms råd og finde den model, der passer dig bedst. Til hver af disse routere har Sitecom udviklet en kompatibel USB-adapter, så du altid kan være sikker på, at alt passer sammen med optimal trådløs funktion som resultat. Det er let at finde de produkter, der hører sammen, fordi de har mærkater i samme farve foran på emballagen.

Brugervenlighed har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af serien. Routerne i X-series skiller sig ud med moderne og særdeles kompakte kabinetter uden udvendige antenner (HxBxD = 11,8 x 12,5 x 3 cm). Produkterne passer fint ind i et moderne interiør med det elegante design i varme brune og cremefarvede nuancer. Eftersom Sitecom er meget bevidst om de globale miljøproblemer, er routerkabinetterne i X-series fremstillet uden brug af maling, men i stedet af farvede råmaterialer.

Af hensyn til produkternes brede målgruppe har Sitecom valgt at levere produkterne med en Quick Installation Guide, der er let at følge med tydelige diagrammer og så lidt tekst som muligt. Desuden har Sitecom forenklet installations- og sikkerhedsprocesserne betydeligt. Alle routerne i Pure E-motion | X-series har komplet "indbygget" WPA2-sikkerhed som standard. Brugere kan også oprette et trådløst netværk, der er sikret med WPS (WiFi Protected Setup) blot ved at trykke på en knap.

De første produkter i Pure E-motion | X-series, der vil kunne købes, er de trådløse X1-, X2- og X3-routere med tilhørende, kompatible USB-adaptere. Med WL-340 Wireless Router 150N X1 kan du nemt oprette et trådløst hjemmenetværk med en hastighed på op til 150 Mbps og pålidelig, trådløs rækkevidde. Denne router med en enkelt indbygget High Performance-antenne gør det muligt at udveksle filer trådløst, at dele internetadgang via en bredbåndsforbindelse og at dele enheder, der er tilsluttet de stationære og bærbare computere, der er tilsluttet netværket. WL-341 Wireless Router 300N X2 med to indbyggede antenner og WL-342 X3 med tre indbyggede antenner er udstyret med den nyeste netværksteknologi, dvs. 802.11n draft 2.0, så du kan regne med en netværksydelse som aldrig før i flerbrugermiljøer, hvor der stilles krav til hastighed og datamængder, f.eks. til overførsel af HD-video og -lyd, VoIP, spil med flere deltagere og overførsel af store datamængder med hastigheder på op til 300 Mbps. Den mest overlegne af routerne, WL-342 - som har tre indbyggede High Performance-antenner - reducerer antallet af døde punkter og garanterer optimal dækning på alle husets etager, hvilket også omfatter haven og hjemmekontoret.

De innovative løsninger til hjemmenetværket i Pure E-motion | X-series kan fås nu og har en omfattende 10 års Sitecom-garanti

Oplev de nye eXceptionelle routere og adaptere i Pure E-motion-serien.

Relevant information

http://www.auroragroup.eu


Billeder


Pressekontakt


Firma

Aurora Group Danmark A/S
Lautruphøj 5-7
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 85 82 00
  +45 44 85 82 99

http://www.auroragroup.dk

Modtag nyheder fra Aurora Group Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire