Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-09   -   Pressemeddelelse

Danmarks bedste offentlige arbejdsplads for femte år i træk

I går aftes blev Autisme Center Vestsjælland (ACV) for femte år i træk kåret som Danmarks bedste, offentlige arbejdsplads - og på den samlede liste over de bedste, danske arbejdspladser kom ACV ind på en sjetteplads. Det er første gang, en offentlig virksomhed har opnået så høj en placering, og ACV vil benytte positionen til at blive førende på autisme-feltet.

På den netop offentliggjorte liste fra Great Place to Work Institute er Autisme Center Vestsjælland igen i år blevet kåret som den bedste, offentlige arbejdsplads i Danmark. Samtidig er ACV rykket fem pladser op til nummer seks på den samlede liste over de bedste steder at arbejde i Danmark. Også i de tidligere år har ACV som offentlig virksomhed opnået flotte placeringer i konkurrencen med de private, og formanden for Handicap og Socialpsykiatri i Slagelse Kommune, Jørgen Andersen, glæder sig over resultatet:

"Det er flot, at en så stor og speciel virksomhed som ACV år efter år kan ligge på en førsteplads. Det er et vigtigt signal om, at vi i kommunen ønsker, at personalet trives og udvikler sig. Jeg er samtidig meget tilfreds og stolt over, at det netop er ACV, der er blevet kåret, fordi ACV er kendt i hele landet for sin faglige dygtighed. - Og jeg er overbevist om, at den faglighed hænger sammen med, at medarbejderne føler sig værdsat, fordi de befinder sig i en organisation, der har fokus på arbejdsmiljø og trivsel," siger udvalgsformanden.

Tillid betyder toppræstation

Jørgen Andersen tilføjer, at det som udvalgsformand også er yderst tilfredsstillende at have en virksomhed, der formår at fastholde en positiv udvikling efter strukturreformen, og som fungerer som fyrtårn for de andre institutioner i kommunen.

I den tilfredshedsanalyse, Great Place to Work Institute har foretaget, fremhæver medarbejderne på ACV den høje grad af frihed i arbejdet og den tillid, de bliver vist.
"Det er tæt på naturstridigt, at vi kan holde motivationsfaktoren helt i top år efter år, men det kan vi, fordi vi viser vores medarbejdere tillid og giver dem anerkendelse. At vi nu for femte gang i træk kåres som bedste, offentlige arbejdsplads, understreger, at tillid og anerkendelse er vedblivende motivationsfaktorer. Samtidig betyder tilliden til medarbejderne, at de præsterer optimalt - og bliver ved med at gøre det," siger Vicecenterleder for Autisme Center Vestsjælland, Sys Petersen.

Følsom branche

De solide resultater af et godt arbejdsmiljø kan blandt andet konstateres i den store søgning, der er på ACV's produkter. ACV har generelt også en høj kundetilfredshed - og det er nødvendigt, når man arbejder med mennesker med autisme:

"Vi befinder os i en følsom branche, hvor det har stor bevågenhed, om vi lykkes med det, vi gør. Vi kan simpelthen ikke tillade os at levere et dårligt produkt, fordi vores produkter ikke kan byttes!
Derfor er et stabilt og højt, fagligt niveau helt afgørende for os - og det får vi kun gennem tillid, så vi hver dag får det bedste frem i vores medarbejdere.

ACV er det sted i Danmark, der har den bredeste vifte af tilbud til mennesker med autisme, og den volumen, ACV har, er et godt afsæt for at videreudvikle den faglige slagkraft. ACV's vision er at blive Danmarks faglige fyrtårn, når det handler om kompetencer på autisme-området.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Udvalgsformand Jørgen Andersen, telefon 58 37 56 39
Centerleder Teddy Jeppesen, telefon 58 55 27 90
Vicecenterleder Sys Petersen, telefon 58 55 27 91
Teamleder Eskild Urhøj, telefon 58 55 27 80

Relevant information

http://www.a-c-v.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Autisme Center Vestsjælland
Rosenkildevej 85
4200 Slagelse, Danmark

  58 50 27 09

http://www.a-c-v.dk

Modtag nyheder fra Autisme Center Vestsjælland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater