25/06-12
-
Pressemeddelelse
Borgmester overrækker fortjenstmedalje på Autisme Center Vestsjælland
Fredag d. 22/6 havde Autisme Center Vestsjælland besøg af borgmesteren og kommunaldirektøren. De så blandt andet et par af Autisme Center Vestsjællands bo-team for voksne - og ikke mindst overrakte borgmesteren en fortjenstmedalje til en medarbejde for 40 års arbejde på Autisme Center Vestsjælland.
Autisme Center Vestsjælland havde besøg af borgmesteren i Slagelse Kommune, Lis Tribler og kommunaldirektøren, Søren Lund Hansen, fredag d. 22/6. Som noget af det første i programmet overrakte borgmesteren en fortjenstmedalje til pædagogmedhjælper Søren Sørensen. Han har præsteret hele 40 års tro tjeneste på Autisme Center Vestsjælland.
"Vi er selvfølgelig stolte af at have medarbejdere, som finder det meningsfuldt at virke på Autisme Center Vestsjælland i så mange år. Et godt arbejdsliv består af mange forskellige elementer, og på Autisme Center Vestsjælland har vi blandt andet fokus på, at man løbende udvikler sig både personligt og fagligt. Samtidig er vi opmærksomme på at skabe balance i livet. Her spiller de enkelte team en vigtig rolle, idet de i høj grad er selvstyrende og fx selv lægger deres arbejdsplaner," siger vicecenterleder på Autisme Center Vestsjælland, René Thorup.
Godt miljø for både beboere og medarbejdereAutisme Center Vestsjælland har i en årrække markeret sig som en af landets bedste arbejdspladser, og den position har Søren Sørensen aktivt medvirket til at opnå. Som en del af sit arbejde fungerer han nemlig som arbejdsmiljørepræsentant på Autisme Center Vestsjælland og sætter en ære i at være med til at sikre, at medarbejdernes trivsel er helt i top.
Søren Sørensen arbejder som pædagogmedhjælper i Døgn Voksen 2. Efter borgmesteren overrakte fortjenstmedaljen til Søren Sørensen, var hun rundt og besøge nogle af Autisme Center Vestsjællands døgn-team. Her har hver beboer eget værelse eller lejlighed. Derudover benytter beboerne Autisme Center Vestsjællands fællesfaciliteter, fx gokart-bane, boblebade, hobbyrum samt aktiviteter som den ugentlige sangaften. Beboerne har et dagtilbud uden for boligen og deltager også i de huslige gøremål i dagligdagen - madlavning, tøjvask, indkøb mv.
Aktiviteter der matcher beboerneHvilke aktiviteter der præger et team, afhænger af beboerne. I det team, Søren Sørensen arbejder i, er der eksempelvis to af beboerne der er fra Grønland. Her er en af de ugentlige aktiviteter derfor modersmålsundervisning, og turen går ofte til Grønland, når teamet er ude at rejse, hvilket det i gennemsnit er 20 dage om året.
Der er i alt 36 team på Autisme Center Vestsjælland - heraf 14 døgn-team for voksne. Antallet af beboere i hvert døgn-team varierer fra 3 til 10, mens der er cirka 8-10 medarbejdere i hvert team.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Visecenterleder René Thorup eller Centerleder Sys Petersen
Telefon 58552790 / 58502709
###
Billedetekster:
Foto: Bo Gösta Petersson
Søren Sørensen modtager fortjenestmedalje af Lis Tribler
Lis Tribler og Sys Petersen på rundtur på Autisme Center Vestsjælland
Relevant information
http://www.a-c-v.dk
Firma
Autisme Center Vestsjælland
Rosenkildevej 85
4200 Slagelse,
Danmark
58 50 27 09
http://www.a-c-v.dk