Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-09   -   Pressemeddelelse

Autocom i stærk europæisk fremgang

Koncernen har trods finanskrisen øget omsætningen med 62 procent og salget med knap 23 procent i første halvår af 2009.

Online bilauktionskoncernen Autorola Group Holding A/S, der herhjemme blandt andet driver online-auktionerne Autocom.dk og Bilsalg.dk, har succes med sin internationale strategi. Midt i årtiers værste finanskrise er det lykkedes koncernen at hæve omsætningen med 62 procent i første halvdel af 2009 i forhold til første halvår af 2008. Salget af brugte biler fra leasingselskaber, banker og finansieringsselskaber er steget med 22,8 procent, og antallet af bilforhandlere, der køber biler på en af de 17 online auktioner i Europa eller Australien, er gået i vejret med 15 procent i samme periode i forhold til første halvår 2008.

Autorola Group Holding A/S, der ejes af brødrene Peter og Martin Grøftehauge, har imidlertid ikke kun solgt flere biler for sine samarbejdspartnere. Koncernen har også været i stand til at øge antallet af godkendte forhandlere til 67.000, fordelt på 31 lande. Senest er forhandlere fra Estland, Letland og Bulgarien blevet godkendt til at byde på de tusindvis af auktioner, der afvikles hvert år.

"Flere europæiske forhandlere er kommet i gang med at byde, og de byder mere aggressivt end tidligere", fortæller administrerende direktør Peter Grøftehauge.
Det er en omsiggribende mangel på brugte biler, der får forhandlerne til tasterne:
"I mange europæiske lande er salget af nye biler faldet dramatisk. I gennemsnit er nybilsalget ifølge ACEA i år faldet med 11 procent i år i forhold til samme periode sidste år. Det giver færre byttebiler, så der er rift om de gode brugtbiler fra leasingselskaberne. Skrotningsordninger i 13 europæiske lande har yderligere fjernet millioner af brugte biler fra markedet. Det forstærker manglen på brugte biler", forklarer han.

"På vore auktioner sker det derfor oftere og oftere, at buddene ryger over den mindstepris, som selskaberne forlanger. Der er skabt en hel ny dynamik, hvor sælgere, som ellers havde frygtet at deres lagre ville vokse på grund af krisen, ser deres biler suse ud af huset", forklarer Peter Grøftehauge.
"Vi er meget tilfredse med, at vi her midt i krisen har kunnet hjælpe de europæiske leasingselskaber af med deres brugte biler. Vi har et system, hvor bilerne sælges enhed for enhed, vi opnår høje bud og har effektive og gennemsigtige processer med hurtig afregning til sælgerne. Desuden er vi i stand til at handle over grænserne. Det betyder, at sælgerne opnår den rigtige markedspris, ikke kun på nationalt plan, men på europæisk plan, slutter Peter Grøftehauge.

Autorola Group Holding A/S har heller ikke her i begyndelsen af andet halvår af 2009 set tegn på opbremsning. Antallet af sælgere og byder stiger fortsat, det samme gør salget. Og på den danske auktion, Autocom.dk, som også sælger biler for private, går salget stærkere end nogensinde. Andelen af tilmeldte biler, der bliver solgt, er næsten fordoblet i forhold til 2008.

Kontakt:
Peter Grøftehauge, 20 62 14 07

Relevant information

http://www.autocom.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S - Bilpriser.dk A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  63 14 70 66

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S - Bilpriser.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater