Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-10   -   Pressemeddelelse

Mange penge at spare på at leje feriebilen

Især luksusbiler og større biler kan det betale sig at leje i Tyskland, viser undersøgelse fra Bilpriser.dk.

Hvis turen går sydpå i ferien, kan der være mange penge at spare på at lade sin egen bil stå og leje en bil syd for grænsen i stedet. Det viser en undersøgelse med 13 biler, som online vurderings- og brugtbilssiden Bilpriser.dk har gennemført sammen med B.T. Det gælder især, hvis man er syv-otte personer, der normalt havde tænkt sig i køre i to biler, for så kan man med lidt fantasi lade to biler stå syd for grænsen og køre sammen i en minibus i stedet.

Lejer man f.eks. en syvpersoners VW Caravelle hos Avis i Flensborg, så koster det kun 7.444 kr. for 14 dage med fri km. Hvis to familier i stedet kører 5.000 km over 14 dage i to nyere biler, i eksemplet to familiebiler som Ford Mondeo 2.0, som de selv ejer, så løber værditabet, slidtagen på dækkene og de ekstra serviceudgifter op i 10.306 kr. Besparelsen ved at leje er dermed på 2.862 kr. Formentlig kan man endda spare lidt på brændstoffet ved at køre i fællesskab i minibussen. Det gælder i hvert fald, hvis man sammenligner to benzindrevne biler med en dieseldrevet minibus.

At leje den i Danmark er til sammenligning en dundrende underskudsforretning. En tilsvarende minibus vil Avis i Danmark have 23.404 kr. for, og man må så højest køre 5.000 km i den. Retfærdigvis fortalte alle de danske udlejningsselskaber, som Bilpriser.dk talte med, at man kunne leje biler meget billigere i deres afdelinger i Flensborg.

Luksusbiler er også meget fordelagtige at leje. En cabriolet som Volvo C70 kan man leje i 14 dage hos Hertz i Flensborg for 5.075 kr. Hvis man selv ejer sådan en og kører 5.000 km i den på en 14 dages ferie, løber udgifterne op i 6.235 kr. En besparelse på 1.160 kr.

Undersøgelsens største besparelse får man ikke overraskende ved at leje en lækker Audi A8 4.2 FSI Quattro Tiptronic med 350 hk. Hos Avis i Flensborg koster pragtbilen 9.263 kr. i leje. Kører man 5.000 km i sit eget eksemplar, vurderer Bilpriser.dk udgiften til dækslidtage, ekstra service og ekstra værditab til i alt 16.847 kr. Her er der altså 7.584 kr. at spare.

"Resultatet er jo ikke overraskende. De høje danske afgifter og momsforskellen på seks procent slår også igennem i udlejningspriserne i Danmark, så der er meget at spare ved at leje i Tyskland i stedet for i Danmark, selv i forhold til at køre i egen bil", siger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

I undersøgelsen er der regnet med, at de fem biler er nogle få måneder gamle og har kørt 15.000 km, når ferien begynder den 3. juli i år, og at de har kørt 20.000 km, når de kommer hjem efter 14 dage.
"Men de, der virkelig kan få glæde af at leje en feriebil, er folk med ældre biler, måske fem-seks år og derover, som regner med at skulle sælge bilen om et års tid. De vil typisk få værkstedet til at efterse bilen, inden de tager til Italien, og det kan nemt koste 5.000 kr. Intet værksted tør sende sådan en bil sydpå uden et grundigt tjek. Og de 5.000 kr. får bilejeren aldrig tilbage, når han skal sælge bilen", slutter Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Også for bilister med privatleasingaftale i Danmark med kilometerbegrænsning på for eksempel 15.000 km om året vil det være en særdeles god idé at køre ferieturen i en tysk udlejningsbil. Skal man på tur ganske få gange i løbet af leasingperioden, kommer man hurtigt over km-begrænsningen, med ved at leje slipper man for ekstra udgifter og kan vælge lige præcis den feriebil, man har behov for.
Også i Sverige er det langt billigere at leje biler end herhjemme.

Undersøgelsen kan downloades på www.bilpriser.dk.

Billede (høj opløsning, ca. 6 MB) kan downloades her:
ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Volvo_C70.jpg

Undersøgelsen kan downloades som PDF-fil her:
ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Lej_bilen_og_spar.pdf

Relevant information

http://www.bilpriser.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S - Bilpriser.dk A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  63 14 70 66

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S - Bilpriser.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater