30/03-11
-
Pressemeddelelse
Dansk online bilauktionsvirksomhed ekspanderer trods markedstræthed
I løbet af de sidste tre år har online bilauktionsvirksomheden Autorola Group Holding A/S formået at ekspandere til talrige nye markeder - og med flere i støbeskeen. Succesen ligger dybt i Autorola i form af en "byggeklodsstrategi".
Modsat andre virksomheder der har lidt under markedets nedgang siden 2008, har Autorola brugt tiden på at udvide forretningen til flere markeder. På tre år har Autorola etableret datterselskaber i Polen, Sverige, Tjekkiet og Slovakiet - selv et marked så langt væk som Australien er blevet indtaget. Faktisk er udvidelsen mod det Australske kontinent kun et meget lille skridt imod at blive endnu mere global - Autorola arbejder nemlig på at udvide forretningen til flere markeder uden for Europas grænser.
Ifølge administrerende direktør Peter Grøftehauge er succesen ganske simpelt bygget med klodser. "Man kunne måske fristes til at tro, at vores succes hænger sammen med koncernens stærke øje for forretning. Det er dog kun en meget lille del af det. Kilden skal findes dybt i Autorolas teknologiske fundament. Vi har lige fra starten arbejdet ud fra en unik "byggeklodsstrategi", hvor alle klodser er unikke og skabt for at Autorola kan være endnu mere fleksible end konkurrenterne, når specifikke behov opstår i markedet.
"Byggeklodsstrategien" gør det muligt for Autorola at være særegen fleksibel over for kunder. Peter Grøftehauge forklarer det sådan: "Hver enkelt klods kan sammensættes på alle tænkelige måder. Hvis vi har brug for en specifik funktionalitet for at kunne imødekomme en kundes behov, så kan vi samle de teknologiske "klodser", vi allerede har, og hurtigt udvikle nye "klodser" til at imødekomme kundens behov".
For yderligere information om Autorolas "byggeklodsstrategi" kontakt da administrerende direktør Peter Grøftehauge på telefon 70 20 16 61 eller på mail pg@autocom.dk
Relevant information
http://www.autocom.dk
Firma
Autocom A/S - Bilpriser.dk A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C,
Danmark
63 14 70 66
http://www.autocom.dk