09/03-10
-
Pressemeddelelse
Iværksætter udnytter krisen
Den finansielle krise har også sine positive sider. Færre ordrer i ordrebøgerne betyder nemlig, at virksomhederne kan få ordnet nogle af de mange ting, der ikke har været tid til i den travle periode.
Det drejer sig f.eks. om maskin- og produktionsvirksomheder, der ikke har haft tid til at holde deres forskellige dokumentationer på el-tavler og maskinanlæg opdateret. "Det er min erfaring, at det kan være svært for mange virksomheder, at få tid til at holde deres dokumentation opdateret. Derfor opfordrer jeg virksomhederne til at kontakte Automatic Design og få det gjort nu, mens der er tid til det. Så er det på plads når virksomheden igen får travlt." Lyder opfordringen fra Alex Reinholdt Degn, der driver den nystartede virksomhed Automatic Design, der holder til i Nyborg.
Alex Reinholdt Degn føjer samtidig; "Når en virksomheds maskiner er oppe at køre, betyder korrekt dokumentation sparede penge. Der findes mange utilstrækkelige eller ligefrem mangelfulde dokumentationer på tavler og maskinanlæg - og da tiden er knap til fejlsøgning og reparation, betyder det meget, at dokumentationen er i orden så fejlen let kan findes."
Alex Reinholdt Degn ser fortrøstningsfuldt på sin virksomheds fremtid. "Jeg er slet ikke i tvivl om, at mange virksomheder ser fornuften i at forberede sig på de gode tider, der snart må være på vej".
Automatic Design er specialiseret indenfor, el-dokumentation og styringer til blandt andet maskinproducenter, produktionsvirksomheder, industrien, tavlebyggere og El-firmaer.
Relevant information
http://automatic-design.dk/Driftsstop.htm