Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-12   -   Pressemeddelelse

Avaleo styrker sin position på det offentlige it-marked

Avaleo har købt Dansk Microsoftware, som leverer it-understøttelse af kommunernes og regionernes indsats på børne- og ungeområdet samt til håndtering af hjælpemidler. Opkøbet sker som led i Avaleos strategi om at blive førende leverandør af sagsbehandlings- og journalløsninger til offentlige myndigheder og private leverandører.

Avaleo har på kun seks år udviklet sig til at blive en markant aktør på det kommunale it-marked, og virksomhedens løsninger anvendes indenfor ældreområdet, det specialiserede socialområde samt genoptræning, rehabilitering og forebyggelse.

Avaleo tilbyder med rammesystemet CaseFlow en ny generation af it-understøttelse, som sikrer kunderne en langt mere effektiv og fleksibel understøttelse af arbejdsprocesser end de traditionelle fagsystemer, som kommunerne hidtil har anvendt på velfærdsområdet. Samtidig kan brugerne nemt selv tilpasse systemet til egne behov.

"Med opkøbet af Dansk Microsoftware når vi nu langt flere offentlige myndigheder, og de anvender vores løsninger til stadig flere funktioner. Fremover vil 81 kommuner og alle 5 regioner være kunder hos Avaleo og Dansk Microsoftware tilsammen. Den nye konstellation giver os ikke mindst mulighed for at understøtte medarbejdere og borgere på børne- og ungeområdet langt bedre med nye løsninger", siger Mikael Vissing, administrerende direktør i Avaleo.

Medejer og direktør i Dansk Microsoftware Kurt Schilling siger om salget af sin virksomhed:

"Vi bliver en del af en større familie. I samspil med Avaleo kan vi sikre fortsat udvikling af Dansk Microsoftwares løsninger samt en styrkelse af rådgivning og support, så vores kunder kan levere en god service til borgerne. Vi får adgang til ressourcer og kompetencer med denne aftale. Det er godt match."

Dansk Microsoftware fortsætter som selvstændigt datterselskab til Avaleo og bibeholder sit domicil i Odense, hvor alle medarbejdere fortsat vil arbejde fra.

Om Avaleo ApS
Avaleo leverer sagsbehandlings- og journalsystemer til offentlige myndigheder og private leverandører, som sikrer sammenhæng i varetagelsen af velfærdssamfundets kerneopgaver. Virksomheden blev etableret i 2006, og beskæftiger 40 medarbejdere fra kontorer i Høje-Taastrup, Aarhus og Wroclaw, Polen. Avaleo er i 2012 for andet år i træk kåret som gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen. I 2011 blev Avaleo som en af de 500 hurtigst voksende teknologivirksomheder i Europa udnævnt til Fast500 af Deloitte.

Om Dansk Microsoftware A/S
Dansk Microsoftware er et specialiseret softwarehus med kunder landet over indenfor børne- og unge- og hjælpemiddelområderne. Virksomheden med hovedsæde i Odense har 9 medarbejdere, som beskæftiger sig med softwareudvikling og konsulentbistand.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør i Avaleo Mikael Vissing, mobil 23 72 90 39
Direktør i Dansk Microsoftware Kurt Schilling, mobil 22 30 26 10

Relevant information

http://www.avaleo.net


Pressekontakt


Firma

Avaleo ApS
Skagensgade 39, 2
2630 Høje-Taastrup, Danmark

  +45 70 10 44 88

http://www.avaleo.net

Modtag nyheder fra Avaleo ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater