Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-10   -   Pressemeddelelse

Umbro scorer store besparelser med Avaya's kommunikationsplatform

Umbro - den engelske producent af fodboldstøvler, trøjer og andet sportsudstyr - har netop opgraderet sit kommunikationssystem til en Avaya-løsning. I fremtiden er Avaya platformen for al voice-kommunikation i Umbro-koncernen.

Opgraderingen af Umbro's kommunikationsløsning betyder, at Umbro, som er et datterselskab af NIKE Inc., kommunikationsteknisk bliver ligestillet med resten af NIKE's globale netværk af virksomheder. Konkret betyder opgraderingen, at virksomheden hvert år sparer millioner af kroner på færre udgifter til administration og telefoni.

Da Umbro flyttede til et nyt hovedkontor, ønskede virksomheden ikke at tage det gamle kommunikationssystem med. I stedet for valgte Umbro en ny Avaya-løsning til erstatning af et ældre PBX-system, som havde nået sin kapacitetsgrænse. Det tog Avaya's team knap tre måneder at installere det nye system, hvilket skete uden at forstyrre Umbro's daglige drift.

"At flytte til en ren Avaya-løsning giver god forretningsmæssig mening, så enkelt er det. Vi befinder os nu på et kommunikationsmæssigt niveau, der matcher vores moderselskab, og vi forventer at se betydelige besparelser på vores telefonregning i den kommende tid. Ligegyldigt hvilket af vores kontorer i verden vi taler med, så sker samtalen nu gennem Avaya's PBX-system. Det betyder, at vi altid betaler mindst muligt for samtalen," siger IT-chef i Umbro, Danny Healey og fortsætter:

"Selve installationen af løsningen var et team-arbejde. At få en helt ny kontorbygning til at gå fra at være en tom bygning til at være et fuldt funktionsdygtigt kontor er ikke en enkel sag, men Avaya's team gjorde et fantastisk arbejde."

Det nye kommunikationssystem giver markante reduktioner i den tid og de ressourcer, som Umbro bruger på at håndtere sin kommunikation. Nye brugere kan tilføjes på få sekunder, hvor det tidligere tog flere minutter. Og den daglige håndtering og vedligeholdelse af systemet sker nemt via en windows-baseret brugergrænseflade, hvor man tidligere sloges med timelange manuelle konfigurationer.

Systemopgraderingen har også hjulpet Umbro med at fremtidssikre sin kommunikations-infrastruktur. Kapacitetsbegrænsninger hører fortiden til, fordi Avaya Communication Manager kan skaleres fra kun to forbindelse helt op til 36.000 forbindelser. Nye medarbejdere og ny funktionalitet kan derfor hurtigt og enkelt tilføjes uden, at det går ud over systemet og pålideligheden.

"Umbro realiserer med den nye kommunikationsløsning potentialet i Avaya-platformen. De forventer en tilbagebetaling af investeringen på mindre end to år. Hvis de fortsætter den høje innovationstakt, de i øjeblikket viser, så er der ingen tvivl om, at deres forretningsmæssige formåen når langt ud over fodboldbanerne," siger nordisk adm. direktør i Avaya, Ole Mygind.

Den succesfulde udrulning af det nye Avaya-system har givet Umbro mod på at undersøge, om systemet kan give yderligere fordele. Fremtidige planer omfatter installation af soft phones på medarbejdernes bærbare pc'er, så de mobile medarbejdere har en enkel adgang til de funktioner, der er i deres telefon på kontoret, uanset hvor de befinder sig. Derudover vil en opgradering nedbringe Umbro's omkostninger forbundet med kommunikation med de mobile medarbejdere.

Relevant information

http://www.avaya.dk


Pressekontakt


Firma

Avaya
Havnegade 39
1058 Copenhagen K , Danmark

  44 73 73 02
  44 73 73 02

http://www.avaya.dk

Modtag nyheder fra Avaya på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater