03/05-11
-
Pressemeddelelse
Nyt rejsebureau åbner på Østerbro
Den 11. april 2011 åbnede Avision Rejser, et nyt rejsebureau, der arrangerer ukonventionelle grupperejser, private grupperejser og individuelle rejser til hele verden. Bureauet stiller skarpt på kultur, god mad, forkælelse og mere tid på egen hånd. Turene vil enten være med danske rejseledere eller engelsktalende lokalguider.
Direktør Ann Kirstina Bret siger: "Min mand og jeg startede eget Incoming rejsebureau i 1998 og kaldte det Vision of Scandinavia. Vi har i dag forkortet navnet til V.O. S og har fortsat stor succes med at sende tusindvis af franskmænd og sydeuropæere til Norden og de baltiske lande. Nu laver vi også rejser til danskere og har udvidet vores repertoire til hele verden med Avision Rejser og håber på lige så stor succes. 20 års erfaring i rejsebranchen siger os, at det er de små, sjove, skæve og uventede oplevelser der efterlader de største indtryk, og at frihed under trygge rammer, kultur og god mad er afgørende for, at rejsen bliver noget helt særligt. Konceptet er enkelt: Mere tid på egen hånd, mere fokus på de kulturelle, gastronomiske, ægte og utraditionelle oplevelser i det land du besøger, uden at du går glip af højdepunkterne."
En af bureauets rejser er en 10 dages BODYMIND tur til Bhutan med Fitness konsulent Bettina Borg. Turen er en kombination af yoga og meditation med bhutanesiske munke og et møde med det smukke, lille kongerige.
Avision Rejser er et webbaseret rejsebureau, men skulle man have lyst, er man altid velkommen til enten at ringe eller at komme forbi på kontoret i Ryesgade på Østerbro.
Man kan læse mere om Avision Rejser og bureauets ture på hjemmesiden www.avisionrejser.dk eller tilmelde sig deres nyhedsbrev på www.facebook.com.
Relevant information
http://www.avisionrejser.dk