21/01-11
-
Pressemeddelelse
Axcel sælger EskoArtwork
Axcel har solgt EskoArtwork, en af verdens førende producenter af design og pre-production løsninger til emballageindustrien til den amerikanske koncern Danaher Corporation. Salgsprisen er DKK 2,6 milliarder (EUR 350 mio.).
Axcel investerede oprindeligt i ESKO i 2005. I 2007 købte ESKO den belgiske konkurrent Artwork Systems som en del af en fokuseret vækststrategi. Artwork Systems arbejdede med software- løsninger til pre-production og var noteret på Euronext Stock Exchange.
Den fusionerede virksomhed fik navnet EskoArtwork, som dermed blev et af verdens førende selskaber inden for design og pre-production af softwareløsninger til emballageindustrien. For
2010 udviser de konsoliderede regnskabstal for EskoArtwork en omsætning på DKK 1,4 milliarder
(EUR 184 millioner), hvilket svarer til en organisk vækst på 27% i forhold til året før.
Den nye ejer af EskoArtwork, Danaher Corporation, er en ledende teknologibaseret koncern, der designer, producerer og markedsfører innovative produkter og tjenester til professionelle, medicinske, industrielle og kommercielle kunder. Deres portefølje af varemærker er blandt de mest anerkendte på deres respektive markeder. Danaher har 47.000 medarbejdere, kunder i mere end
125 lande og omsatte for $11,2 mia. dollars i 2009.
"Vi har været yderst tilfredse med vores investering i EskoArtwork", siger Sigurd Lilienfeldt, partner hos Axcel og ansvarlig for investeringen i EskoArtwork. "Under Axcels ejerskab, har EskoArtwork udviklet sig til en af verdens førende virksomheder inden for sit felt. Det skyldes ikke kun fusionen med Artwork Systems, men også betydelige investeringer i forskning og udvikling, der har bragt selskabet helt i front i sin branche. EskoArtworks evne til at skabe innovative løsninger har medvirket til den imponerende indtjeningsvækst under Axcels ejerskab og det meget vellykkede salg", slutter Sigurd Lilienfeldt.
"For Danaher er denne handel et vigtigt skridt ind i et nyt forretningsområde," siger Vice President Matt Trerotola. "EskoArtwork har et stærkt og engageret team, som vi ønsker fortsætter med at udvikle selskabet og dets forretningsstrategi. Vi tror på fremtidig vækst for dette forretningsområde."
"At vi er nået så langt er resultatet af et imponerende arbejde fra CEO Carsten Knudsen og bestyrelsesformand Jean-Claude Deschamps", siger Christian Frigast, Managing Partner i Axcel. EskoArtwork er hurtigt kommet sig ovenpå finanskrisen, og fremdriften i branchen er meget stærk. Derfor ser vi nu, at salg og indtjening for 2010 ligger over niveauet for 2008, som var året før krisen for alvor satte ind. På den baggrund er jeg overbevist om, at selskabet vil stå stærkt i de
kommende år som en del af Danaher Corporation", slutter Christian Frigast.
Transaktionen, som kræver godkendelse fra konkurrencemyndighederne, forventes afsluttet i løbet af første halvår 2011.
Yderligere oplysninger:
Axcel:
Christian Frigast, Managing Partner, Tel: +45 2632 6400
Sigurd Lilienfeldt, Partner, Tel: +45 3093 7528
EskoArtwork
Carsten Knudsen, CEO, Tel: +32 (9) 21 69 219
Danaher
Matt R. McGrew, Vice President, Investor Relations, tlf.: +1 (202) 828-0850
###
Om EskoArtwork
ESKO opstod efter en fusion i 2001 mellem det belgiske selskab Barco og danske Purup-Eskofot - virksomheder, der begge havde en stærk position inden for tryk og pre-press. I dag er EskoArtwork er en global leverandør af integrerede løsninger til emballage, skiltning og display finishing, tryk og faglige udgivelser. ESKOs produkter og services hjælper kunderne til at øge produktiviteten, reducere time-to-market, lavere omkostninger og bedre forretningsmuligheder. EskoArtwork beskæftiger godt 1050 mennesker på verdensplan. Virksomhedens salgs-og support organisation dækker Europa, Amerika og Asien/Stillehavsområdet suppleret af et netværk af distributions-partnere i mere end 45 lande. EskoArtwork har hovedkvarter i Gent, Belgien, og har forsknings- og udviklings- samt produktionsfaciliteter i fem europæiske lande, USA, Kina og Indien. De foreløbige regnskabstal for 2010 udviser en omsætning på DKK
1,4 milliarder (EUR 184 millioner)
www.esko.com
Om Danaher
Danaher Corporation, er en ledende teknologibaseret koncern, der designer, producerer og markedsfører innovative produkter og tjenester til professionelle, medicinske, industrielle og kommercielle kunder. Deres portefølje af varemærker er blandt de mest anerkendte på deres respektive markeder. Baseret på filosofien i Danaher Business System har Danaher 47.000 medarbejdere, kunder i mere end 125 lande og omsatte i 2009 for $11,2 mia. dollars. I Danmark er Danaher kendt for sit ejerskab af Radiometer. www.danaher.com
Om Axcel
Axcel blev grundlagt i 1994 af en gruppe investorer fra Danmarks største finansielle og industrielle virksomheder. De ønskede muligheden for at foretage investeringer i en toneangivende dansk kapitalfond med et stærkt, uafhængigt ledelsesteam. Axcels investeringsfokus og investorbase er sidenhen blevet udvidet, således at Axcel i dag fokuserer på mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige og har en bred kreds af danske og internationale investorer. Axcel har rejst fire fonde med sammenlagt ca. 10 mia. kr. i kapitaltilsagn. Axcel har hidtil gennemført 37 investeringer og mere end 45 større tilkøb, og er blandt de fonde i Norden, som har foretaget flest investeringer. Foreløbig er 21 virksomheder blevet videreudviklet og solgt. Axcels investeringer omfatter i dag 16 virksomheder i forskellige sektorer med en samlet omsætning på ca. 13 mia. kr. Axcels investeringsteam omfatter 27 medarbejdere, heraf 20 investeringsansvarlige med bred erfaring med udvikling af virksomheder, såvel fra ledelsesposter i industrien, som fra management- consulting og corporate finance.
www.axcel.dk
Relevant information
http://www.axcel.dk
Firma
Axcel
Sankt Annæ Plads 10
1250 København K,
Danmark
33 36 69 99
40 96 68 86
http://www.axcel.dk