Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/02-10   -   Pressemeddelelse

Axcess styrket på trods af krisen

Axcess A/S, leverandør af netværks- og kommunikationsløsninger, har lige lukket et yderst tilfredsstillende halvår med den bedste december nogensinde. Axcess er i topform trods finanskrisen og vokser mere end markedet i øvrigt, især inden for Cisco-forretningsområdet.

Axcess A/S afsluttede 1. halvdel af sit regnskabsår, der går fra 1.7. til 30.6, med et yderst tilfredsstillende regnskab: På en omsætning på 130 mio. kr. skabte Axcess et overskud før skat på 9,5 mio. kr. For det tilsvarende halvår i 2008/2009 var omsætningen 139 mio. kr. og overskud før skat 8,2 mio. kr.

"Vi er ovenud tilfredse," siger adm. direktør Stig Abildsø. "Vi har haft et godt halvår og den bedste december nogensinde i virksomhedens historie".

Oven i købet er det gode halvår lavet af en slanket organisation:
"Da vi kunne se finanskrisen nærme sig, valgte vi at reducere medarbejderstaben med ca. 15 personer og er i dag ca. 110 medarbejdere. Det var ikke rart at fyre, men nødvendigt for at geare virksomheden til en hård periode. Så vi havde fokus på at sætte det rigtige team og at prioritere bundlinje frem for vækst," siger Stig Abildsø.

26 pct. vækst på Cisco
48 pct. af resultatet er skabt på forretningsområdet netværk.

"Vi er glade for at konstatere, at vi har været dygtige til vores kerneområde, og at vi har en sammenhængende og fokuseret forretning," siger salgsdirektør Kåre Christensen.

Axcess' Cisco-forretning er vokset med 26 pct. de sidste fem måneder.

"Vi er ikke Cisco's største danske partner, men vi har ambitioner om fortsat at vækste denne del af forretningen ved at være dygtige og pålidelige," siger Kåre Christensen og tilføjer, at Axcess har skærpet sin Cisco-profil, bl.a. ved at dedikere flere medarbejdere til strategisk vigtige Cisco-forretningsområder.

Stærke på Cisco-fokusområder
Hos Cisco Systems Danmark har man lagt mærke til Axcess' indsats:

"Hos Cisco havde vi store forventninger til Axcess for det halvår, der lige er lukket og havde opstillet ambitiøse vækstmål. Dem har Axcess til fulde indfriet og er oven i købet vokset en hel del mere end markedet," siger Niels Münster-Hansen, adm. direktør i Cisco Systems Danmark.

Hos Cisco er man især glade for, at Axcess er med til at skabe løsninger inden for Cisco's strategiske fokusområder, herunder Unified Communication.

"Axcess er meget stærke på Unified Communications og har haft en stor to-cifret vækst på dette område over to år," siger Niels Münster-Hansen.

"For Cisco er det uvurderligt at have partnere som Axcess, der formår at kombinere evnen til at skabe kundeløsninger, der virker, med evnen til nytænkning og til at bane vej for fremtidens it-løsninger," slutter Niels Münster-Hansen, adm. direktør hos Cisco Systems Danmark.

Yderligere information
Stig Abildsø, adm. direktør, Axcess A/S
Telefon (direkte): 8220 0151/mobil: 4214 0151
E-mail: sta@axcess.dk

Kåre Christensen, salgsdirektør, Axcess A/S
Telefon (direkte): 8220 0200/mobil: 4214 0200
E-mail: kc@axcess.dk

Axcess A/S - årets it-forhandler igen og igen og
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for fire fokusområder: Multiservice Network, Network Security, Unified Communications og Application Delivery. Axcess, som har over 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Århus, blev kåret som Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.

Relevant information

http://www.axcess.dk


Pressekontakt


Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater