05/05-10
-
Pressemeddelelse
Axcess hædret af Cisco
Axcess A/S er valgt af Cisco som "˜Commercial and Mid Market Partner of the Year' samt "˜Services Partner of the Year' i Danmark. Valget er bl.a. begrundet i en målrettet indsats og høj kundetilfredshed, siger Lasse Garby, Salgsdirektør for Channels & Commercial i Cisco Danmark. Axcess-direktør Stig Abildsø har som mål at erobre endnu flere Cisco-awards næste år.
På Ciscos årlige Partner Summit har Cisco - på baggrund af Axcess' skrappe fokusering og gode resultater - kåret Axcess som "˜Commercial and Mid Market Partner of the Year' samt "˜Services Partner of the Year' i Danmark.
"Axcess har ydet en meget målrettet indsats sammen med Cisco i Commercial-segmentet og har udvist stor loyalitet over for Cisco i vores samarbejde og den fælles bearbejdning af kunder og opportunities i segmentet. Dette har resulteret i flotte resultater, som har skabt vækst i såvel Axcess som Ciscos forretning," siger Lasse Garby, Salgsdirektør for Channels & Commercial i Cisco Danmark.
Stærke på service og kundetilfredshed
Desuden blev Axcess anerkendt af Cisco for sin styrke som serviceleverandør.
"Axcess har haft flot fremgang i serviceforretningen - en fremgang, der afspejler det store arbejde, Axcess har lagt i at opbygge en god serviceforretning. Axcess har opnået en markant fremgang på de parametre, der indgår i Cisco Shared Support-programmet, herunder kundetilfredshed, gentegnelse af servicekontrakter, RMA'er, fornyelse af servicekontrakter m.v. Endvidere har Axcess også opnået stor succes med IBLM, herunder at sikre kunderne har et fuldt opdateret netværk samt service på det, så kunden har et optimalt og driftsikkert netværk," siger Lasse Garby, Cisco Danmark.
Flere awards næste år!
Stig Abildsø, adm. direktør i Axcess A/S er ovenud tilfreds:
"De to awards er resultatet af en trimmet organisation med ekstremt kompetente medarbejdere, der sætter en ære i at anvende deres viden, så den bliver produktiv for kunderne og understøtter deres forretningsmæssige behov".
Tilfredsheden kommer dog ikke til at fungere som en sovepude:
"Vi har appetit på mere! Sidste år fik vi ingen partner-awards, men har som følge af en målrettet indsats fået to i år. Det er mit klare mål, at Axcess næste år løber med endnu flere af Cisco's 14 partnertitler. Vi har et stærkt momentum, hvad angår både kompetence og økonomi. Det vil vi bruge til at blive en endnu skarpere partner for Cisco," slutter Stig Abildsø, adm. direktør i Axcess A/S.
Yderligere information
Stig Abildsø, adm. direktør, Axcess A/S - mobil: 4214 0151
Lasse Garby, Salgsdirektør for Channels & Commercial, Cisco Danmark - mobil: 2144 0896
Axcess A/S - årets it-forhandler igen og igen og ...
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for fire fokusområder: Multiservice Network, Network Security, Unified Communications og Application Delivery. Axcess, som har over 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Århus, blev kåret som Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.
Relevant information
http://www.axcess.dk
Firma
Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup,
Danmark
+45 70 266 366
+45 70 267 367
http://www.axcess.dk