Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Axcess indgår strategisk samarbejde med NetApp

Med indgåelsen af et strategisk partnerskab som "NetApp Gold Partner" er Axcess et skridt nærmere ambitionen om at udvikle komplette datacenter- og virtualiseringsløsninger på tværs af leverandører og producenter.

Axcess har indgået et strategisk samarbejde med NetApp ved at blive NetApp Gold Partner. Partnerskabet er en vigtig brik i Axcess' strategi omkring rådgivning, design og implementering af fremtidens datacentrer. Aftalen har nemlig gjort Axcess til en ud af bare to partnere i Danmark, som opfylder den fulde certificering på den alliance, som er indgået mellem Cisco, VMwareog NetApp - kaldet Imagine Virtually Anything (IVA). Endvidere er partnerskabet et udtryk for, at Axcess er særligt kvalificeret til at udnytte det fulde potentiale i NetApps storageløsninger.

Anders Nielsen, Concept Sales ansvarlig i Axcess: "Med et strategisk samarbejde med NetApp kan Axcess lukke ringen og sikre vores kunder en høj kompetence og leverance af fremtidens datacenter, bygget op omkring en flesiibel infrastruktur, baseret på Cisco UCS server, VMware virtualiseringssoftware og NetApp storage. Axcess har vurderet, at NetApp er det bedste bud på en innovativ leverandør af storage, som specielt fokuserer på effektivisering, besparelser og optimering af storage. Kombineret med en række unikke features er det dét, som gør NetApp til den storageproducent, de andre forsøger at nå op til. Samtidig er synergierne i vores partnerskab unikke, så NetApp var det naturlige valg for os på storageområdet".

Strategisk samarbejde
Hos NetApp er man glade for, at Axcess har besluttet at satse yderligere på NetApps teknologier og ser Axcess som en partner med unikke kompetencer inden for virtualisering, storage og netværk.

"Som NetApp Gold Partner har Axcess taget en strategisk beslutning om at styrke kompetencerne inden for storage-teknologi, og vi er glade for at valget er faldet på NetApp. Samarbejdet består af en betydelig investering i form af teknisk uddannelse, certificeringer samt omfattende aktiviteter," siger Thomas Jensen, Country Manager og uddyber:

"Én af Axcess´ største kompetencer er deres mangeårige erfaring med netværk og den ekspertise, de herigennem bringer ind i løsningerne. Vi ser et skifte i markedet for storage, hvor løsningerne ikke længere blot er et spørgsmål om SAN og kapacitet, men om en åben, fleksibel, delt infrastruktur, hvor server-, netværks- og storage-siloerne smelter mere og mere sammen til en fremtidig unified platform. Netop her har Axcess en helt unik profil i markedet, og i kombination med deres store erfaring med Cisco og VMware, ser vi Axcess som den perfekte partner for NetApps storage-teknologi - en partner, som evner at samle det bedste fra tre verdener i én løsning."

Både Axcess og NetApp har allerede oplevet en stor effekt af det nye samarbejde. "Fra første dag har efterspørgslen fra kunderne været markant. Det har bekræftet os i, at beslutningen om et samarbejde omkring datacenter- og virtualiseringsløsninger bygget op omkring Cisco, VMware og NetApp er det helt rigtige," fortæller Anders Nielsen og fortsætter: "Antallet af sager og møder med vores kunder er nærmest eksploderet i takt med, at vi har spredt budskabet ud, senest på vores årlige kunde-event. Og de første sager er allerede lukket, så det er gået stærkt med at hyre folk for at kunne følge med efterspørgslen".

Med valget af NetApp som strategisk samarbejdspartner for storage har Axcess valgt at satse på markedets førende og hurtigst voksende storage-leverandør ifølge Gartner og IDC. "Sammen med Axcess kommer vi ud til kunderne med en fælles front og et fælles budskab, som vi længe har oplevet et behov for i markedet. Vi har fået en kompetent partner, som kan alle tre elementer i datacenteret - netværk, servere/virtualisering samt storage, og ikke bare en partner af en af kompetencerne," tilføjer Thomas Jensen.

Om Imaging Virtually Anything - Cisco, VMware og NetApp
Der har længe været talt om, at teknologierne vil smelte sammen, og mange har talt om, at de kunne levere datacenter-in-a-box. Der har dog hos alle blot været tale om ydre justeringer på formfaktorer og integration af switche m.m. Med andre ord ikke et datacenter-in-a-box, men blot et mini-rack med tilhørende kabler, switche, management. Alliancen mellem Cisco, VMware og NetApp er langt mere end blot en fælles marketingfront. Samlet i Imagine Virtually Anything (IVA) tilbydes en række teknologier, der alle er bygget på validerede designs samlet i én løsning fra leverance til support. Disse validerede designs tilbydes i såkaldte "Flexible Provisioning On Demand - FlexPOD" og er designet til såvel cloud computing, HPC samt virtuel desktop (VDI) miljøer.

Om NetApp
NetApp blev etableret i 1992 og er i dag den hurtigst voksende storage-producent på markedet. NetApp har kontor i mere end 140 lande, har over 10.000 ansatte, er repræsenteret på Nasdaq og har en årlig omsætning på over $4 mia. NetApp skaber innovative storage- og datamanagement-løsninger med fokus på omkostningseffektivitet og fleksibilitet for at imødekomme fremtidens it-krav. Mere om NetApp's passion for at hjælpe virksomheder over hele verden til at "go further, faster" kan læses på www.netapp.com

Axcess A/S - Danmarks bedste it-arbejdsplads 2010
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder: Multiservice Network, Network Security, Unified Communications og Application Delivery.

Axcess, som har 110 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus, er kåret som Danmarks Bedste it-arbejdsplads 2010 af Great Place to Work ® Institute Danmark.

Desuden er Axcess kåret til Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.

Yderligere information
Thomas Jensen, Nordic Channel Manager, mobil 3091 1944, mail: tjensen@netapp.dk

Relevant information

http://www.axcess.dk


Pressekontakt


Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater