Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-11   -   Pressemeddelelse

Axcess er blandt Europas bedste arbejdspladser

Axcess, som for et halvt år siden blev kåret som Danmarks bedste it-arbejdsplads, er nu også udnævnt som den 20. bedste arbejdsplads i Europa i kategorien 50-499 medarbejdere.

Da listen med Europas Bedste Arbejdspladser 2011 blev offentliggjort ved en Great Place to Work-prisoverrækkelsesfest i Paris for nylig, var Axcess blandt de 26 virksomheder, som modtog hæder. Axcess løb med en 20. plads i kategorien 50 - 499 medarbejdere som den eneste arbejdsplads inden for it.

Vi er meget stolte af kåringen," siger adm. direktør Stig Abildsø. "Og ekstremt glade, fordi den europæiske kåring understreger, at det er muligt at kombinere gode forretningsmæssige resultater og medarbejdertrivsel - også i it-branchen, hvor mange traditionelt har en travl hverdag med mange bolde i luften".

Høj signalværdi ved rekruttering
Det er en ære i sig selv ved at være Danmarks bedste it-arbejdsplads og blandt de bedste arbejdspladser i Europa. Men herudover har det vist sig at være et godt argument ved rekruttering.

"Vi befinder os i en del af branchen, hvor der virkelig er rift om de dygtige, certificerede medarbejdere. Her har vi kunnet se, at titlen som Danmarks bedste arbejdsplads har differentieret os fra vores konkurrenter og gjort rekruttering betragteligt lettere," siger Stig Abildsø.

Hole-in-one
Axcess vandt titlen som Danmarks bedste it-arbejdsplads den første gang, virksomheden stillede op.

"På samme måde som i golf, så er et hole-in-one i sådan en konkurrence ikke noget, man kommer sovende til - det kræver den rette indstilling og målrettet dygtiggørelse," siger Stig Abildsø og fremhæver medarbejdernes kompetence og commitment.

Axcess har som mål at være på forkant med den teknologiske udvikling, bl.a. inden for virtualisering, som er en af tidens stærkeste it-trends og et forretningsområde, hvor Axcess er førende.

"Fordi vi har så dygtige medarbejdere, har vi kunnet levere state-of-the-art virtualiseringsløsninger til bl.a. Danske Fragtmænd, Thomas Cook Airlines og Miracle Hosting - løsninger, som giver dem både økonomiske og forretningsmæssige fordele," slutter Stig Abildsø, adm. direktør i Axcess A/S.

Axcess A/S - Danmarks bedste it-arbejdsplads
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder: Multiservice Network, Network Security, Unified Communications og Application Delivery.

Axcess, som har 110 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Århus, er kåret som Danmarks Bedste it-arbejdsplads 2010 af Great Place to Work ® Institute Danmark.

Desuden er Axcess kåret til Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.


Relevant information

http://www.axcess.dk


Pressekontakt


Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater