30/11-11
-
Pressemeddelelse
Axcess - omsætningsvækst og markedslederskab
Axcess A/S, systemintegrator af netværks- og kommunikationsløsninger, har netop afsluttet sit 2010-2011 årsregnskab. Året har været karakteriseret af Axcess' markante kompetence og tilstedeværelse inden for datacenterområdet. Den solide økonomi har resulteret i en AAA-kreditvurdering.
Axcess A/S har afsluttet sit årsregnskab, der gik fra 1.7. 2010 til 30.6. 2011 med et tilfredsstillende regnskab: På en omsætning på 289 mio. kr. skabte Axcess et overskud før skat på 11,6 mio. kr. For årsregnskabet 2009/2010 var omsætningen 256 mio. kr. og overskud før skat 10,4 mio. kr.
"Axcess har igen fået vækst i omsætningen, og vi er tilfredse med resultatet," siger adm. direktør Stig Abildsø. "Vi har øget omsætningen kraftigt inden for datacenter-området, hvor leverandører som Cisco, VMware, Citrix og NetApp har taget store markedsandele fra de etablerede leverandører".
"Axcess' kompetencer inden for Cisco UCS datacenter-teknologi har bevirket, at vi i dag er markedsledende på dette område og har leveret løsninger til bl.a. Danske Fragtmænd, Miracle Hosting, Norddjurs Kommune, KPMG og Solar," siger Stig Abildsø.
I løbet af det sidste år har Axcess øget kundebasen med mere end 50 nye, større kunder fordelt over hele landet, både indenfor den offentlige og private sektor. Blandt de nye kunder er Statens IT, hvor Axcess har vundet tre mini-udbud på 02.07 SKI aftalen. Løsningen til Statens IT, som skal stå klar inden årsskiftet, bliver en af de største datacenterløsninger i Danmark.
Partnerskaber og høj kompetence
Axcess kan byde på og vinde markante udbud, fordi virksomheden hører til blandt de bedst certificerede partnere i Danmark.
"Axcess har top-certificeringer hos Cisco, Citrix, Avaya, NetApp, VMware, HP og Microsoft. Partnerskaberne er en vigtig brik i Axcess' strategi omkring fremtidens fokusområder. Certificeringer og partnerskaber afspejler Axcess' høje kompetenceniveau og er kundernes garanti for, at de får den mest omfattede kompetence inden for bl.a. datacenter-området," siger Stig Abildsø.
Godt arbejdsmiljø og høj grad af soliditet
Axcess har i det forløbne år formået at kombinere godt arbejdsmiljø med fine økonomiske resultater.
Således blev Axcess i november sidste kåret som Danmarks bedste it-arbejdsplads af Great Place to Work. Senere på året kunne virksomheden bryste sig af at være den 20. bedste arbejdsplads i Europa, blandt 50-499 medarbejdere.
Herudover fik Axcess i foråret 2011 kreditværdigheds-vurderingen AAA - en karakter, som kun er givet til 4,3% af de regnskabspligtige selskaber i Danmark.
Også vækst fremover
Axcess har tre fokusområder: Netværk & Sikkerhed, Collaboration & Video samt Virtualisering & Datacenter. Især Virtualisering & Datacenter er et område, der er præget af stor vækst, fordi kunderne i stigende grad får øje på fordelene ved disse typer af løsninger.
"Vi mærker stor efterspørgsel på dette område, fordi Axcess er en af de få virksomheder i Danmark, der har viden om netværk, content, sikkerhed, virtualisering, server og storage - alle de kompetencer, der kræves for at kunne understøtte et fuldt virtualiseret datacenter.
Derfor forventer Stig Abildsø en øget vækst i det nye regnskabsår og også en øget tilgang af medarbejdere.
Yderligere information
Stig Abildsø, Adm. direktør, Axcess A/S
Telefon (one number): 8220 0151
E-mail: sta@axcess.dk
Axcess A/S - Danmarks bedste it-arbejdsplads 2010
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder:
- Network & Security
- Collaboration & Video
- Virtualization & Datacenter
Axcess, som har over 120 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus, er kåret som Danmarks Bedste it-arbejdsplads 2010 af Great Place to Work ® Institute Danmark.
Desuden er Axcess kåret til Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.
Relevant information
http://www.axcess.dk
Firma
Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup,
Danmark
+45 70 266 366
+45 70 267 367
http://www.axcess.dk