16/10-12
-
Pressemeddelelse
Stor omsætningsvækst for Danmarks største dansk-ejede systemintegrator
Axcess A/S har netop afsluttet sit 2011-2012 årsregnskab. Året har været karakteriseret af en omsætningsvækst på ca. 30 pct. som følge af Axcess' markante kompetence og tilstedeværelse inden for især datacenterområdet.
Axcess A/S har afsluttet sit årsregnskab, der gik fra 1.7. 2011 til 30.6. 2012 med et tilfredsstillende regnskab: På en omsætning på 368,8 mio. kr. skabte Axcess et overskud før skat på godt 15,2 mio. kr. For årsregnskabet 2010/2011 var omsætningen 289 mio. kr. og overskud før skat 11,6 mio. kr.
"Axcess har skabt en omsætningsvækst i regnskabsåret 2011/12 på knap 30 pct., især fordi vores erklærede fokus på datacenterområdet har givet en markant øget omsætning. Herudover har vi oplevet en kraftig vækst inden for virtualisering," siger adm. direktør Stig Abildsø.
"Herudover oplever vi, at kunder for alvor har fået øjnene op for vores Consulting-afdeling og vores omfattende kompetencer i krydsfeltet mellem it, forretning og organisation".
I øvrigt glæder Stig Abildsø sig over, at Axcess blev hædret som vinder i kategorien "Netværksintegratorer" den 20. september ved Computerworlds Top 100 arrangement.
Eneste større dansk-ejede systemintegratorAxcess er nu den andenstørste systemintegrator målt på kompetence inden for Axcess' primære samarbejdspartnere: Cisco, NetApp, VMware, Citrix og Avaya. Axcess er samtidig den største dansk-ejede systemintegrator. Axcess servicerer over 600 virksomheder og organisationer inden for alle brancher.
Generelt har Axcess øget sin omsætning væsentligt inden for datacenterområdet og har ca. 50 pct. af det danske Cisco server-marked. Herudover har Axcess haft en vækst på 20 pct. inden for sit traditionelle kerneområde Netværk & Sikkerhed.
Forventninger til fremtiden
"Der er en meget stærk tendens til at investere i virtualiserede datacentre i erhvervslivet. I kraft af at Axcess er en af de få virksomheder i Danmark, der har viden om på tværs af hele dette felt, forventer vi, at vores vækst inden for dette område fortsætter.
Herudover har vi udbygget vores driftsorganisation og forventer en væsentlig forøgelse i omsætning på driftsydelser," siger adm. direktør Stig Abildsø.
###
Axcess A/S - vinder i kategorien "Netværksintegratorer"
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder.
Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder: Network & Security, Collaboration & Video, Virtualization & Datacenter, Operations & Services, Axcess Consulting samt Project Management.
Axcess, som har over 130 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus, blev i september 2012 hædret som vinder i kategorien "Netværksintegratorer" ved Computerworlds Top 100 arrangement.
Relevant information
http://www.axcess.dk
Firma
Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup,
Danmark
+45 70 266 366
+45 70 267 367
http://www.axcess.dk