Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-13   -   Pressemeddelelse

Axcess skal varetage drift af infrastruktur-service for Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har valgt Axcess som fremtidig driftsleverandør af LAN, WAN, WLAN og sikkerhed. Aftalen har en værdi af et større tocifret millionbeløb i de fire år, som aftalen løber over. Hertil kommer en option på forlængelse i yderligere to år.

Aarhus Kommune har valgt Axcess som fremtidig driftsleverandør af infrastruktur-service. Aftalen dækker service og drift af Aarhus Kommunes infrastruktur, der består af et etableret fiberbaseret WAN samt alle LAN og WLAN på kommunens lokationer med tilhørende netværkskomponenter i form af switche, routere, firewalls, trådløse enheder og lignende.

Konkret omfatter infrastrukturen ca. 800 WAN-opkoblede lokationer med ca. 29.000 medarbejdere indenfor kommunens geografi.

Aftalen har en værdi af et større tocifret millionbeløb i hele aftalens løbetid, som er 4 år med option på forlængelse i yderligere 2 år.
Strategisk fokusområde

"Vi er utroligt glade for at have vundet denne kontrakt - dels fordi vi ser frem til samarbejdet med Aarhus Kommune, og dels fordi den giver os mulighed for at styrke vores driftsafdeling," siger konsulent direktør John Zimmer, Axcess A/S.

Service og drift af kundernes netværk er et strategisk fokusområde for Axcess, som virksomheden har investeret mange ressourcer i. Disse ressourcer kommer kunderne til gode, herunder Aarhus Kommune:

"Synergien mellem denne kontrakt og den aftale, Axcess vandt med Moderniseringsstyrelsen i starten af året, giver Aarhus Kommune mange fordele, idet hovedparten af de netværkskomponenter, som Aarhus Kommune i dag anvender, kan indkøbes på denne aftale.

Yderligere fordele er de faste lave priser på et stort og standardiseret udvalg af varer og services. Endvidere er udbudspligten afløftet, hvilket er en administrativ lettelse for Aarhus Kommune, der ikke selv skal udarbejde og gennemføre ressourcekrævende udbud", siger John Zimmer, Axcess A/S.

Også Aarhus Kommune ser frem til aftalen:

"Ved at lægge drift af infrastrukturen ud til en kompetent samarbejdspartner som Axcess kan vi i Aarhus Kommune koncentrere os om kontinuerligt at videreudvikle vores it-løsning, så den understøtter kommunens behov bedst muligt - nu og i fremtiden," siger it-chef Rasmus Ry Nielsen, Aarhus Kommune.

Yderligere information
John Zimmer, Konsulentdirektør, Axcess A/S
Telefon (one number): 8220 0434
E-mail: joz@axcess.dk

Rasmus Ry Nielsen, Aarhus Kommune
IT-chef, Borgmesterens afdeling
Telefon: 2920 4351
Email: rrn@aarhus.dk

Axcess A/S - vinder i kategorien "Netværksintegratorer"
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder.

Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder: Network & Security, Collaboration & Video, Virtualization & Datacenter, Operations & Services, Axcess Consulting samt Project Management.

Axcess, som har over 150 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus, blev i september 2012 hædret som vinder i kategorien "Netværksintegratorer" ved Computerworlds Top 100 arrangement.

Relevant information

http://www.axcess.dk


Pressekontakt


Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater