Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-14   -   Pressemeddelelse

Axcess A/S er den største Cisco-partner i Danmark

Axcess A/S har afsluttet sit fjortende regnskabsår nu med titlen som Danmarks største Cisco-partner. Den danskejede netværksleverandør har satset hårdt på uddannelse og certificering, og resultatet er en klar Cisco-førsteplads i den offentlige sektor og blandt de større og mellemstore virksomheder.

"Vi ligger nummer ét på Ciscos største forretningsområde arkitekturen Enterprise Networking samt Security, og vi er størst på det offentlige marked samt på markedet for større og mellemstore virksomheder. Det er resultatet af mange års benhårdt arbejde", udtaler en stolt adm. direktør Stig Abildsø, der var med til at etablere virksomheden for 14 år siden, og fortsætter:

"Vi satser stærkt på uddannelse og certificering af vores konsulenter. Vi skal konstant være på forkant med de nyeste Cisco-teknologier, så vi i samarbejde med Cisco kan levere de mest værdiskabende løsninger til vores fælles kunder".

Flest personlige Cisco-certificeringer
En klar indikator på Axcess' skarpe Cisco-fokus er virksomhedens høje antal af personlige Cisco-certificeringer. I seneste regnskabsår blev Axcess den virksomhed i Danmark med flest CCIE'er - den højeste personlige Cisco-certificering - nemlig 24 fordelt på 18 konsulenter.

"Over halvdelen af vores CCIE-konsulenter har vi selv uddannet her i Axcess. Det er en krævende præstation, der for mange tager over 2.000 timer. Samtidig er det en vigtig investering for Axcess, for resultatet viser sig tydeligt i vores Cisco-markedsandele og i vores nye titel som største danske Cisco-partner", udtaler Stig Abildsø.

Over 45% vækst og 22% af det danske Cisco-marked
Også hos Cisco er man godt tilfredse med indsatsen:

"Axcess har ydet en ekstraordinær indsats i år. Med en vækst på over 45 procent, har de i dag 22 procent af det danske Cisco-marked. Det er en fantastisk indsats, som vi er meget tilfredse med", udtaler adm. direktør for Cisco Danmark Niels Münster-Hansen og afslutter:

"Det er lykkedes Axcess at sælge ind til de helt store kunder, særligt i den offentlige sektor, på tværs af teknologiområder med stort fokus på netværk, sikkerhed og datacenter-løsninger. En bredde i porteføljen, der gør en forskel for vores fælles kunder".

Axcess A/S, hvis satsningsområder bliver på Enterprise kunder og DataCenter løsninger, forventer igen en to-cifret vækst i det netop påbegyndte regnskabsår.

Axcess A/S - blandt de tre bedste it-arbejdspladser i Danmark
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. I dag leverer Axcess netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til både offentlige og private kunder. Axcess har specialiseret sig inden for følgende områder: Network & Security, Collaboration & Video og Virtualisering & Datacenter.

Axcess blev i marts 2014 hædret ved Ciscos Partner Summit i Las Vegas blandt andet som EMEAR Architectural Excellence Enterprise Networks Partner of the Year og Dansk Public Sector Partner of the Year. Fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus har Axcess over 175 medarbejdere, hvis trivsel prioriteres højt. Det har blandt andet mundet ud i topplaceringer af Great Place to Work som Danmarks bedste it-arbejdsplads. En førsteplads i 2010 og en andenplads i 2013.

Relevant information



Billeder


Pressekontakt

Stig Abildsø
Adm. direktør, Axcess A/S
  +45 42 14 01 51

Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater