Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Axcess skal levere ny datacenter-arkitektur til DR

DR og Axcess har netop underskrevet aftalen om levering af ny stor datacenterarkitektur bestående af Cisco UCS-servere og HDS-storage. Axcess vandt aftalen på baggrund af et EU-udbud, der består af en fireårig rammeaftale på servere og storage samt tilbehør og service.

Der er tale om en konvergeret løsning baseret på teknologi fra Cisco Systems, Hitachi Data Systems (HDS) og VMware under deres fælles datacenter-alliance UCP (Unified Compute Platform). Disse it-teknologiproducenter anses for at være blandt de absolut førende på det danske enterprise-marked.

"For en stor organisation som DR spiller administrationen af it-infrastrukturen en vigtig rolle. Der bliver stadig færre hænder til at håndtere datacenter-infrastrukturen og servicere brugerne, så fokus på management, automatisering og effektivisering er afgørende", udtaler DR's centerchef for it-infrastruktur Kristian Waneck og fortsætter:

"Axcess' konvergerede UCP-løsning indeholder UCS Director Management-værktøjer og en Management-portal, der vil frigøre ressourcer og imødekomme udfordringerne. Samtidig er Ciscos og Hitachis produkter netop udviklet til større it-infrastrukturer som vores, så vi ser på mange måder, at den nye teknologi vil give os en fremtidssikret løsning".

Solid datacenter-erfaring
Axcess har i de seneste par år opnået stor vækst i sin datacenter-forretning, og med lignende projekter hos bl.a. Egmont, Idealcombi og Holstebro Kommune har Axcess erhvervet sig en solid erfaring inden for datacenter-løsninger til de helt store spillere på markedet.

"Jeg er utrolig stolt over, at vi har vundet denne aftale med DR. Det er afgørende, at både kompetencerne og erfaringerne er på plads, når man vælger at byde på så stor og kompleks en løsning som deres", udtaler Axcess' adm. direktør Stig Abildsø og fortsætter:

"Vi er Danmarks største Cisco-partner inden for datacenter-arkitektur, og med status som Cisco Gold Partner, Hitachi Platinum Partner og VMware Premier Solution Provider har vi uden tvivl de kompetencer, der kræves for at sikre en kompetent leverance".

"Samtidig er det vores erfaring fra tidligere projekter, at det bedste resultat opnås, når begge parter indgår i projektforløbet, der leder op til levering. På den måde sikrer vi den allerbedste
kommunikation helt fra starten, leverancen bliver præcis, og grundlaget er lagt for optimal sparring og support efterfølgende - med andre ord et tæt fremtidigt samarbejde mellem Axcess og DR".

Pressekontakt

Stig Abildsø
Adm. direktør, Axcess A/S
  +45 42 14 01 51

Firma

Axcess A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 266 366
  +45 70 267 367

http://www.axcess.dk

Modtag nyheder fra Axcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater