14/06-12
-
Pressemeddelelse
Masser af roser til Axeltorv Fysioterapi
Vi havde det på fornemmelsen, men havde aldrig spurgt.
Da Axeltorv Fysioterapi skulle have revideret tekst og design, foreslog deres tekstforfatter, at der blev kreeret et lille opslag "Det siger patienterne" til klinikkens reception. Der blev opstillet en boks til besvarelserne, men forventningerne var ikke særlig høje, for hvem ville dog skrive udtalelser om noget så personligt som et behandlingsforløb.
Boksen har blot stået der i ganske kort tid, og jeg er da både overrasket og stolt over, at så mange allerede har benyttet lejligheden til at skrive en udtalelse, fortæller klinikkens indehaver Karen-Louise Edelgaard.
I disse udtalelser får vi nu et nyt syn på, hvordan klinikken opfattes udefra.
Vi har - det er nok naturligt - fokuseret på vort fagligt stærke team og kompetencer. Det gør vore patienter selvfølgelig også, men de lægger også stor vægt på det gode humør, de smil og den venlighed, de bliver mødt med.
Punktet på vort website "Det siger patienterne" er ligesom "tilmeld Nyhedsbrev" nye tiltag.
Vi vil følge tidens trend og formidle vore fysioterapeuters mange kompetencer og specialer i et nyhedsbrev om behandlingsformer, terapi, forskning, krop, fysik, sundhed og meget mere.
Vore fysioterapeuter vil på skift skrive nyhedsbrevene, der efterfølgende vil blive lagt på det specielle website, der er udarbejdet til netop nyhedsbreve. Her vil vi samle ny viden til gavn for vore patienter, siger Karen-Louise Edelgaard med et smil.
Vi ved, som fagpersoner, hvad der gemmer sig bag f.x. udtrykkene Re5, McKenzie, Kinetic Control, MTT, FysioPilates og mange flere, denne viden vil vi gerne dele med vore patienter. Det giver tryghed slutter Karen-Louise Edelgaard.
Relevant information
http://www.axeltorvfysioterapi.dk