Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/11-09   -   Pressemeddelelse

Lene Espersen: - Iværksætter-dyk sætter spot på erhvervspakke, globaliseringsaftale og bred fælles handling

Landets iværksættertop mødes på mandag med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen på baggrund af alvorligt dyk i antallet af nystartede virksomheder.

Årets iværksætterindeks viser, at antallet af nystartede virksomheder er faldet med 42 pct. siden starten af 2008. Det er den barske ramme op til omfattende kampagne hele kommende uge for danske iværksættere.

Det starter med et iværksætter-topmøde i København på mandag. Hele ugen er der fokus på at maksimere Danmarks muligheder i kampagnen, "MAXIMER Dit Potentiale". Ugen byder på mere end 100 arrangementer for alle iværksættere og virksomheder.

Den spritnye Erhvervspakke og globaliseringsaftale falder dermed i god jord. Erhvervspakken skal bl.a. sikre bedre lånemuligheder for danske iværksættere. Men der er også brug for en indsats fra erhvervsorganisationer, virksomheder, rådgiverbranchen og uddannelsessektoren. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen mødes med dem på mandag i Operaen.

Lene Espersen:

- De nye iværksætter-tal er bedrøvelig læsning og en udfordring for os alle. Erhvervspakken og globaliseringsaftalen skal være med til at vende udviklingen. Men vi har brug for, at alle trækker i arbejdstøjet. Derfor ser jeg frem til mandag at møde de organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for denne fælles sag. Jeg håber, at alle parter er klar til at tage ansvar og stille op med eksempelvis mentorer, netværk, bestyrelsesmedlemmer og rådgivning til iværksætterne.

Tallene fra årets iværksætterindeks viser, at Danmark ligger på en sjette plads, når det gælder rammebetingelserne for iværksætteri. Danmark er dermed et af de OECD-lande, der har forbedret sine rammebetingelser mest siden 2004.

Iværksætter-indekset viser også, at antallet af nye vækstiværksættere ikke er faldet så kraftigt, som antallet af iværksættere generelt. Det er vigtigt for dansk økonomi, fordi vækstiværksættere skaber flere nye arbejdspladser og mere vækst end andre iværksættere.

Men dansk iværksætteri har brug for et løft.

Det er baggrunden for topmødet på mandag, hvor deltagerne går sammen om at maksimere Danmarks potentiale.

Mødet er starten på iværksætterkampagnen "MAXIMER Dit Potentiale", der i løbet af uge 47 byder på mere end 100 arrangementer for alle iværksættere og virksomheder.

Bag kampagnen står Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med en lang række organisationer. Med initiativet i uge 47 ønsker partnerne bag kampagnen at vise, at det er muligt at få succes som iværksætter.

Faktaark:
http://www.oem.dk/graphics/oem/nyheder/Pressemeddelelser%202009/Fakta%20-%20Iv%E6rks%E6tterindeks%20-%20Nov%202009.pdf

Iværsætterindex:
http://www.ebst.dk/ivaerksaetter/0/7

Case Growcamp:
http://www.oem.dk/graphics/oem/nyheder/Pressemeddelelser%202009/Case%20GrowCamp.pdf

Uge 47 :
http://www.startvaekst.dk/uge47.dk

Erhvervspakke :
http://www.oem.dk/sw26827.asp

Globaliseringsaftale :
http://www.oem.dk/sw26901.asp

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater