Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/12-09   -   Pressemeddelelse

EU forlænger told på sko fra Kina og Vietnam

Lene Espersen: - Skuffende flertal forlænger tolden som hindrer globalisering for danske virksomheder i branchen - Kæmper videre

På et Rådsmøde i dag, 22. december, har EU's medlemslande besluttet at opretholde en told på lædersko fra Kina og Vietnam i yderligere 15 måneder. Tolden er på hhv. 16,5 og 10 procent.

Medlemslandene har været delt i spørgsmålet om forlængelse af tolden, og bl.a. Danmark har hele tiden været imod tolden, siden den blev indført i 2006. Men med kun 12 lande imod kunne der ikke samles det fornødne flertal mod EU-kommissionens forslag om en forlængelse af antidumpingtolden.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen:

- EU havde her en god mulighed for at lade tolden udløbe og dermed understrege betydningen af, at man på trods af den internationale økonomiske krise ikke forfalder til protektionisme. Derfor er det skuffende, at et flertal i EU vælger at forlænge denne told.

- Der er ingen tvivl om, at tolden skader de mange virksomheder, herunder de danske, der allerede har forstået globaliseringen og tilpasset deres forretningsmodel til den globale arbejdsdeling og derfor er afhængige af import fra bl.a. Kina og Vietnam, fortsætter Lene Espersen.

- Selvom det er krisetider lige nu, må vi også være parat til at tage de nødvendige skridt til omstilling, så vi er klar til at konkurrere effektivt, når krisen er overstået. Jeg kan godt være bekymret for, at de 15 måneders forlængelse bare er endnu en stakket frist til den del af industrien, der indtil nu ikke har vist megen vilje til omstilling, slutter Lene Espersen.

Navnlig de sydeuropæiske EU-lande med Italien i spidsen har ønsket antidumping-foranstaltninger indført for at beskytte europæiske producenter.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater