Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-10   -   Pressemeddelelse

Ny organisering af dansk turisme

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har netop offentliggjort et lovforslag, der lægger op til en styrkelse af den internationale markedsføring, et mere forretningsorienteret VisitDenmark og et styrket offentlig-privat samarbejde indenfor dansk turisme.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen:

- Med lovforslaget lægger regeringen op til en ny organisering af turismefremmeindsatsen. Målet er at styrke gennemslagskraften af den internationale markedsføringsindsats og trække flere turister til Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse. Vi lægger op til at skabe et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsdeling mellem aktørerne i dansk turisme, en styrket koordination samt et styrket offentligt-privat samarbejde. Det forslag, vi har offentliggjort i dag, er et godt skridt i den rigtige retning for dansk turisme.

Forslaget lægger op til følgende ændringer i turismeindsatsen:

1. Et mere forretningsorienteret VisitDenmark

Der lægges op til, at det nye VisitDenmark fremover skal fokusere på at markedsføre og brande Danmark som turistmål i udlandet med henblik på at trække flere turister til Danmark. VisitDenmark får samtidig en mindre og forretningsorienteret bestyrelse med i alt syv medlemmer, hvoraf mindst en har indsigt i den regionale og kommunale turismeindsats.

2. Klarere arbejdsdeling og styrket koordination

For at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler lægges der op til en klarere arbejdsdeling mellem VisitDenmark og de regionale og kommunale turismeaktører. VisitDenmark vil derfor ikke længere varetage produkt- og oplevelsesudvikling, men udelukkende fokusere på den internationale markedsførings- og brandingindsats. For at undgå overlap og parallelprojekter får VisitDenmark samtidig ansvaret for at koordinere de internationale turismemarkedsførings- og brandingindsatser, der medfinansieres af offentlige midler.

3. Styrket offentlig-privat samarbejde

Med den nye organisering lægges op til et styrket samarbejde mellem de offentlige turismefremmeaktører og turismeerhvervet.

Der etableres således en række erhvervspartnerskaber, hvor offentlige og private turismeaktører samarbejder om udviklings- og markedsføringsindsatser i forhold til nogle fælles målgrupper.

Den nye organisering gennemføres via Lov om VisitDenmark. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2010.

Se link til lovforslag - sendt i høring 12. februar 2010 i højre spalte :
http://www.oem.dk/sw27700.asp

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater