16/03-10
-
Pressemeddelelse
Brian Mikkelsen: - Ni kommuner skal vise vejen for fremtidens institutioner
Ni kommuner fået tilskud til arkitektkonkurrencer, der skal inspirere til byggeri af fremtidens skoler, plejeboliger og daginstitutioner.
Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til medfinansiering af nybyggeri og renovering af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger
Regeringen ønsker at understøtte og inspirere kommunernes lokale investeringer. På den baggrund er Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realdania gået sammen med KL om at udarbejde modelprogrammer for fremtidens institutioner.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
- Regeringen har med kvalitetsfonden afsat 22 mia. kr., der skal bruges til at løfte kommunernes investeringer i fx daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger til ældre.
- Jeg håber, de nye projekter, vil bidrage til, at kommunerne får fokus på effektivitet, brugerinddragelse og samtænkning af serviceydelser og offentligt byggeri. Pædagogiske målsætninger og viden om trivsel og arbejdsvilkår forandrer sig over tid. De bygninger, der skal rumme de borgernære serviceydelser, skal selvfølgelig matche udviklingen.
Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler:
- De tre modelprogrammer giver kommunerne gode redskaber til at kvalificere ombygning og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. De tager afsæt i den nyeste viden på området og har samtidig fokus på inddragelse af de enkelte brugere - de giver dermed det bedst mulige grundlag for at understøtte den bygningsmæssige brugbarhed, livskvaliteten for borgerne og de ansatte i fremtidens institutioner. Vi ser frem til resultatet af de kommende arkitektkonkurrencer.
Projekterne skal give viden og inspiration, der imødekommer brugernes og medarbejdernes behov fx. for:
· Rammer, der inviterer til bevægelse og fysisk aktivitet
· Muligheder for ro og fordybelse
Rum for tværfaglighed og projektarbejde Godt og sundt indeklima Integration af it eller teknologi til tunge løft Fleksible, fysiske rammer som hurtigt kan omstilles til andre behov, formål og aktiviteter.
De ni kommuner, der får støtte til at gennemføre projekterne er:
På dagsinstitutionsområdet igangsættes projekter i Århus, Frederiksberg, Halsnæs, Varde, Helsingør På folkeskoleområdet igangsættes projekter i Faxe og Århus På plejeboligområdet igangsættes projekter i Aabenraa, Frederiksberg, Ikast-Brande, Vordingborg og Varde.
Modelprogrammerne kommer med konkrete bud på, hvordan udfordringerne for fremtidens byggerier bedst imødekommes. 9 kommuner skal nu gennemføre arkitektkonkurrencer med udgangspunkt i modelprogrammerne. Projekterne får samlet en bevilling på 8,5 mio. kr. over to år.
Fakta
mio. kr. over 2 år til udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger
· Som opfølgning på regeringens udspil til en kvalitetsreform for den offentlige sektor og som følge af kommuneaftalen om bl.a. anlægsøkonomi for 2009 til 2013, skal der investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering i årene 2009-2018
· På den baggrund er regeringen og Realdania - i samarbejde med KL - gået sammen om udviklingsprojektet "Institutioner For Fremtiden", der sætter fokus på udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Regeringen og Realdania har tilsammen finansieret projektet med 27 mio. kr. i perioden 2009-2010, hvoraf de 9 vinderkommuner nu får bevilget 8,5 mio. kr. til at igangsætte arkitektkonkurrencer for de nye byggerier. Der er oprettet et sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står for den daglige projektledelse og drift af projektet.
Modelprogrammerne
· Der er udarbejdet modelprogrammer for henholdsvis daginstitutions-, folkeskole- og plejeboligområdet. Modelprogrammerne indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, trivsel m.v. samt viden om totaløkonomi
· Et vigtigt mål med modelprogrammerne er at forlade vanetænkningen og afdække nye metoder til problemløsning og planlægning - også i denne forbindelse er brugerinddragelse et vigtigt redskab. Modelprogrammerne er udviklet gennem en omfattende vidensopsamling herunder casestudier og referencegruppeinterviews for at sikre, at synspunkterne er blevet bredt belyst.
· Modelprogrammerne er inspirationskataloger, der kan fungere som opslagsbog, checkliste og videnbase, når bygherrer skal planlægge og byggeprogrammere nye daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger, eller ved ombygning af allerede eksisterende bygninger
· De tre modelprogrammer kan fås på www.ebst.dk og www.realdania.dk
9 kommuner skal i gang med arkitektkonkurrencer
· Som led i projektet er der udvalgt projekter i 9 kommuner, der får støtte til at gennemføre projektkonkurrencer, hvor modelprogrammerne anvendes
På dagsinstitutionsområdet igangsættes projekter i Århus, Frederiksberg, Halsnæs, Varde, Helsingør På folkeskoleområdet igangsættes projekter i Faxe og Århus På plejeboligområdet igangsættes projekter i Aabenraa, Frederiksberg, Ikast-Brande, Vordingborg og Varde.
Fremadrettet forankring
· Resultaterne af projekterne forankres efterfølgende, så modelprogrammer og viden fra arkitektkonkurrencerne fremover stilles til rådighed for kommuner og andre interesserede
· Forankringen skal bl.a. ske ved, at modelprogrammerne løbende videreudvikles og opdateres på baggrund af erfaringer med anvendelse til nyt byggeri og renovering. Derudover vil erfaringer fra udviklingsprojektet og efterfølgende byggeri bl.a. blive anvendt fremadrettet i forhold til videreudvikling af byggepolitikken.
· Der samarbejdes og koordineres med KL, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Servicestyrelsen, ligesom brugere, praktikere, relevante organisationer, forskere og eksperter har været inddraget i projektet.
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk