25/06-10
-
Pressemeddelelse
51 mio. kr. til nye job og vækst i Udkantsdanmark
Fem hårdt ramte områder i Danmark modtager 51 mio. kr. fra Fornyelsesfonden til projekter, der skaber erhvervsmæssig omstilling, nye job og vækst. Projekterne satser bl.a. på offshore energiteknologi, energirigtig byggerenovering og alger til udvikling af brændstof.
Fornyelsesfonden giver nu en håndsrækning til fem områder i Danmark, hvor ledigheden er særlig høj, og hvor der er behov for at støtte den erhvervsmæssige omstilling. Det samlede tilskud er på 51 mio. kr. og gives til fem projekter, som skal skabe nye arbejdspladser og gavne Danmarks eksport. Projekterne er placeret på Fyn, Lolland, i Limfjordsområdet samt i Sønderborg og Frederikshavn.
Økonomi og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
- Alle dele af Danmark skal arbejde målrettet på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse. Med Fornyelsesfonden bakker vi nu op om solide vækstprojekter for omstilling og udvikling. Det skal også være med til at skabe grundlaget for en langsigtet grøn vækst i Danmark.
De fem støttede projekter er:
- Nyt videns- og testcenter inden for grøn offshore energiteknologi ved Lindoe Offshore Renewables Center - LORC på Fyn på Lindø Værftet (ca. 25 mio. kr.)
- Etablering af maritimt videncenter i Frederikshavn, der hjælper til at fremtidssikre den maritime branche - MARCOD (ca. 9,5 mio. kr.)
- Fokus på øget efterspørgsel på energirigtig renovering, som en markant indsats for Sønderborg-områdets klimavision ProjectZero (ca. 5 mio. kr.)
- Innovation og omstilling i skaldyrsproduktion ved Limfjorden - Dansk Skaldyrcenter (ca. 6,5 mio. kr.)
- Etablering af algeinnovationscenter på Lolland med henblik på at udvikle forretningspotentialet i dyrkning af alger - Grønt Center (ca. 5 mio. kr.)
Læs mere på
www.fornyelsesfonden.dk og i
faktaarket.
Yderligere oplysninger:
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erik Ljunggren, tlf. 40 18 43 46
Lindoe Offshore Renewables Center, Tea Tramontana, tlf. 60 40 80 00
Frederikshavn Kommune, Poul Rask Nielsen, tlf. 98 45 90 23
ProjectZero, Peter Rathje, tlf. 40 40 86 36
Dansk Skaldyrscenter, Jens Kjerulf Petersen, tlf. 61 22 24 29
Grønt Center, biolog og Ph.D. Poul H. Madsen, tlf. 54 60 70 00, mobil 40 34 44 87
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk