27/09-10
-
Pressemeddelelse
Sahl-Madsen og Brian Mikkelsen tager i dag fat på dialogmøder om ny vækst og flere job
Ministrene mødes i Odense med repræsentanter fra vidensinstitutioner mandag eftermiddag i Væksthus Syddanmark - Første af tre dialogmøder om, hvordan innovationen i danske virksomheder kan styrkes.
Hvordan får vi mere gang i den virksomhedsrettede innovation for at sikre ny vækst og flere job i erhvervslivet?
Det er temaet, når økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i eftermiddag går i dialog med repræsentanter for en række videninstitutioner.
Mødet afvikles i Væksthus Syddanmark, Forskerparken 10 C, 5230 Odense M. Der er mulighed for pressen (incl. foto og TV) til at høre om ministrenes forventninger og udbytte af dialogen umiddelbart før som efter mødet, der starter kl. 16 og ventes afsluttet omkring kl.17.30.
Brian Mikkelsen:
- Nu skal vi høre og reagere ud fra, hvad deltagerne mener om regeringens oplæg, Styrket innovation i virksomhederne, siger Brian Mikkelsen. Vi håber på mange, konstruktive ideer til endnu bedre rammer for erhvervslivet og dermed hele samfundet. Samt hvordan den offentlige innovationsstøtte kan få større gennemslagskraft - ikke mindst hos de små og mellemstore virksomheder.
Charlotte Sahl-Madsen:
- Danmarks udfordring er, at 98 pct af alle virksomheder er små eller mellemstore. Hvis de skal konkurrere globalt, så skal de have let adgang til ny forskning fra universiteter o.l. Derfor skal vi sætte endnu mere skub på videnspredningen og samarbejdet mellem erhvervsliv og forskningsinstitutionerne.
Regeringen offentliggjorde i september udspillet "
Styrket innovation i virksomhederne". I forlængelse heraf er der planlagt i alt tre dialogmøder. Næste gang, 25. oktober i Sønderborg, møder ministrene repræsentanter for virksomheder og 11. november i København med erhvervs- og arbejdstager-organisationerne.
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk