19/11-10
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Innovation og fornyelse skaber vækst
            
            Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggør i dag en ny analyse: "Innovation og produktivitet". Analysen viser blandt andet, at virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og dermed skaber mere værdi, end virksomheder, der ikke er innovative. 
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: 
Den nye analyse dokumenterer, at innovative virksomheder har væsentligt højere produktivitet end andre virksomheder. Hvis vi skal øge vækst og produktivitet, skal innovationen derfor op i gear. Det er baggrunden for, at vi i de senere år har investeret betydelige midler i uddannelse, forskning og innovation. Der går dog nogle år, før vi kan se det fulde gennemslag på produktiviteten. 
På det kommende møde i Vækstforum skal vi drøfte, hvad vi konkret kan gøre for, at innovationsindsatsen når bredt ud i dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder, der ofte mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation.
Analysen viser herudover, at de virksomheder, der har det største innovationspotentiale, har mange højtuddannede medarbejdere.
Jeg hæfter mig ved, at det både er højtuddannede med teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund, der understøtter innovationen bredt i virksomhederne.
Analysen er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School for Økonomi- og Erhvervsministeriet.
 - 
Innovation og produktivitet - 
innovation og produktivitet - Appendiks - 
Faktaark
              
        Relevant information
        
                                http://www.oem.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Økonomi- og Erhvervsministeriet
        Slotsholmsgade 10-12
        1216 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  33 92 31 15
                          
  40 18 43 46
        
                  
          
http://www.oem.dk