21/12-10
-
Pressemeddelelse
Kommuner er stadig for lang tid om at behandle byggesager
Ny opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstider viser, at der stadig er store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider, og at mange kommuner har meget lang sagsbehandlingstid.
I dag offentliggøres en ny opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager. Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget med 6 dage siden den første opgørelse fra maj 2010.
Opgørelsen viser også, at der er store forskelle mellem kommunerne. De mest effektive kommuner er i stand til at afslutte deres byggesager inden for gennemsnitligt 2-3 uger, mens kommunerne i den anden ende af skalaen gennemsnitligt er 2-3 måneder om at færdigbehandle ansøgninger.
Regeringen lægger derfor som led i konkurrencepakken op til at samle den tekniske sagsbehandling i centrale enheder for at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for bygge-virksomhederne, særligt i denne tid, hvor vi står overfor store udfordringer i forhold til at sikre vækst, også i byggeriet. Vi skal derfor have vendt udviklingen nu.
Regeringen har derfor som led i konkurrencepakken lagt op til, at vi opretter nye centrale enheder, som skal stå for den tekniske byggesagsbehandling. Det vil give hurtigere og bedre byggesagsbehandling. Samtidig vil vi også arbejde for, at borgere og virksomheder fremover kan ansøge digitalt om en byggetilladelse.
Initiativerne kommer i forlængelse af den afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, som blev indført med virkning fra 2009.
Se oversigterne over kommunernes byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside :
http://www.ebst.dk/sagsbehandlingstider/0/18
Faktaark om byggesagsbehandling :
http://www.oem.dk/~/media/oem/pdf/2010/Pressemeddelelser-2010/16-12-10-byggesager/faktaark16-12-10.ashx
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk