30/12-10
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Brian Mikkelsen tager hul på det nye år i Indien - Besøg hos en række danske virksomheder og interesser
            
            Økonomi- og erhvervsministeren er i Indien, 3.-11. januar, for at fremme dansk eksport til en af verdens største økonomier - Deltager bl.a. også i seminar om dansk skibsfart og lancerer India Today.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen indleder det nye år med en indsats for at øge den danske eksport samt samarbejde i øvrigt med Indien.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
"Jeg glæder mig utrolig meget til at besøge Indien, som er en af de førende vækstøkonomier lige nu. Danske virksomheder er allerede aktive på markedet, men vi kan blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i et af verdens største lande - der også snart vil være én af verdens største økonomier."
Med vækstrater på op mod 10 % i de senere år er betydningen af den indiske økonomi på verdensmarkedet stigende. Det samme gælder den handelsmæssige og økonomiske interesse. Danmark eksporterer mere og mere til Indien.
Brian Mikkelsen besøger bl.a. Mumbai, hvor danske rederier og shippingindustri har betydelige aktiviteter. Under et ophold i New Delhi, deltager han i flere politiske møder.
Han møder også en række danske virksomheder i det indiske industrielle knudepunkt, Chennai, samt et besøg i Trankebar, hvor der kommer fokus på Bestseller-Fondens CSR-aktiviteter.
Programmet omfatter desuden seminarer med fokus på dansk søfart samt politiske møder med bl.a. industri- og handelsministeren samt ministeren for shipping. Der bliver også plads i det tætte program til at lancere India Today, som skal promovere det kulturelle og erhvervsmæssige samarbejde mellem Indien og Danmark.
              
        
Relevant information
        
                                http://www.oem.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Økonomi- og Erhvervsministeriet
        Slotsholmsgade 10-12
        1216 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  33 92 31 15
                          
  40 18 43 46
        
                  
          
http://www.oem.dk