Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-11   -   Pressemeddelelse

Selvstændige får bedre vilkår

Regeringen forbedrer rammerne for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
Et udvalg med deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet har undersøgt forholdene for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

På den baggrund offentliggøres nu en rapport, hvor regeringen spiller ud med initiativer for 63 mio. kr. til forbedring af forholdene for de selvstændige, fx:

- Medarbejdende ægtefæller får mulighed for at udtræde af ægtefællens virksomhed på en tro og love erklæring og dermed blive berettiget til dagpenge eller efterløn.
- Selvstændiges mulighed for at få sygedagpenge forbedres.

Derudover målrettes vejledningen fra SKAT via nye skattekurser for selvstændige.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

De nye initiativer gør det lettere at drive selvstændig virksomhed i Danmark. Det er meget vigtigt, at vi opbygger en endnu stærkere dansk selvstændighedskultur, hvor flere forfølger deres virksomhedsdrømme. Nye virksomheder skaber nemlig fornyelse, vækst og arbejdspladser i vores samfund. Det private erhvervsliv er fundamentet for vores velstand og rygraden i finansieringen af vores velfærd.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg:

Bøvl og bureaukrati skal ikke stå i vejen for vækst og beskæftigelse. Det er afgørende, at vi kan få folk til at starte selvstændig virksomhed. Og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu på en række områder lægger op til at forbedre forholdene for de selvstændige. Det har fx længe været et ønske fra mange selvstændige, at regler om sygedagpenge skulle forbedres, og at ægtefæller nemmere skal kunne træde ud af virksomheden.

Udvalget er nedsat af regeringen på baggrund af en Folketingsbeslutning fra 4. juni 2010. Udvalget har bl.a. inddraget en række erhvervsorganisationer med henblik på at identificere de vigtigste indsatsområder i forhold til at styrke vilkårene for selvstændige.

Afrapportering fra Udvalg om forbedring af forholdene for selvstændigt erhvervsdrivende

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater