Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-11   -   Pressemeddelelse

Økonomi- og Erhvervsministeriets kommentar til Djøf's reaktion vedr. advokatundersøgelsen om Roskilde Bank A/S

Advokatundersøgelsen af Finanstilsynets og Økonomi- og Erhvervsministeriets departements rolle i forbindelse med Roskilde Bank A/S blev iværksat som en uvildig undersøgelse. Dvs. at hverken Finanstilsynet, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement eller enkelte medarbejdere har haft lejlighed til at kommentere undersøgelsen, inden den forelå i sin endelige form.

Dette var direkte forudsat ved iværksættelsen af undersøgelsen, idet det i kommissoriet for denne direkte er anført, at: "Der kan ikke foretages afhøringer af eller indhentes udtalelser eller lignende fra implicerede embedsmænd eller andre."

Ministeriet har nu modtaget undersøgelsen og har med det samme bedt om de implicerede medarbejderes bemærkninger (partshøring).

Det fremgår direkte af høringsbrevene til de tre medarbejdere i Finanstilsynet, at ministeriet endnu ikke har taget stilling til advokatundersøgelsens konklusion. Medarbejderne har fået 14 dage til at komme med bemærkninger til den del af undersøgelsen, der omhandler deres ansvar. Først derefter vil ministeriet sammen med Kammeradvokaten tage stilling til, om der skal indledes sag om ansættelsesretligt eller disciplinært ansvar.

Hvis det efter råd fra Kammeradvokaten bliver besluttet, at der skal indledes sager mod en eller flere medarbejdere, vil disse medarbejdere igen - og inden der træffes beslutning om sanktion - blive hørt i overensstemmelse med de gældende regler. Herved sikres medarbejdernes retssikkerhed, ved at sagen er bedst muligt belyst.

Det har været fremført, at de tre medarbejdere risikerer at miste deres job. Det skal understreges, at ministeriet endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet om eventuelle sanktioner, men der er intet belæg for på det foreliggende grundlag at konkludere, at der bliver tale om fyringer.

Undersøgelsen bliver først offentliggjort fra ministeriets side, når høringen er tilendebragt. Det skal ses i lyset af, at sagen bliver behandlet som en personalesag, hvorfor navnene på de tre embedsmænd på nuværende tidspunkt ikke offentliggøres.

Ved anmodninger om aktindsigt vurderes det umiddelbart, at navne på implicerede medarbejdere ikke vil kunne slettes eller på anden måde anonymiseres, som bl.a. Djøf har bedt om.

Ministeriet har inviteret Djøf til et møde om sagen mandag den 7. marts.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater