Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-11   -   Pressemeddelelse

100.000 børn og unge fik iværksætteri på skemaet

Antallet af børn og unge, der bliver undervist i iværksætteri, stiger. Det er et af resultaterne af regeringens målrettede strategi for at få flere iværksættere. Indsatsen er unik i international sammenhæng og bliver udbygget i de kommende år. Det vil gøre vores børn og unge bedre til at omsætte gode idéer til værdi i nye virksomheder. I 2010/11 vil endnu 120.000 elever følge efter.

Undervisning i entreprenørskab bliver mere og mere udbredt. I både folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser modtager skolebørn og studerende undervisning, der skal gøre dem bedre til at omsætte gode idéer til nye virksomheder. Undervisningen i entreprenørskab skal styrke den danske selvstændighedskultur og inspirere den kommende generation af iværksættere.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Regeringen har gjort meget for at sætte iværksætteri på skoleskemaet. Det har vi, fordi vi skal blive endnu bedre til at omsætte gode idéer til værdi i virksomhederne. Det er nemlig de private virksomheder vi skal leve af.

Jeg er stolt over, at vi allerede nu ser resultater af regeringens store arbejde og at næsten 100.000 elever har modtaget undervisning i entreprenørskab.

Med vores strategi for uddannelse i entreprenørskab styrker vi den danske selvstændighedskultur, så flere forfølger deres virksomhedsdrømme. Det er vigtigt, for nye virksomheder skaber fornyelse, vækst og arbejdspladser i vores samfund.
Arbejdet med at fremme undervisningen i entreprenørskab på de danske uddannelsesinstitutioner bliver koordineret af Fonden for Entreprenørskab, som blev oprettet af regeringen pr. 1. januar 2010 og modtager 25 mio. kr. om året.

Den positive udvikling inden for undervisning i entreprenørskab bakkes i de kommende år op af nye initiativer. Blandt andre lanceres i år to kraftcentre ved hhv. Århus Universitet og tre universiteter i Hovedstaden.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater