Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-11   -   Pressemeddelelse

Danmarks Vækstråd sætter fokus på styrkede vækstkompetencer i små og mellemstore virksomheder

Bedre ledelse af små og mellemstore virksomheder kan føre til flere arbejdspladser og vækst. Derfor ønsker Danmark Vækstråd nu nyskabende projekter om kompetenceudvikling af ledelseslaget og bestyrelser i små og mellemstore virksomheder.
Manglende ledelseskompetencer er af OECD udpeget som en af hovedudfordringerne for små og mellemstore virksomheders succes og vækst. Ved at opgradere ledernes kompetencer styrkes de små og mellemstore virksomheders udvikling, og læring spreder sig ud i organisationerne.

Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd:

Som virksomhedsleder er det nemt at blive begravet i den daglige drift. Derfor er en nem adgang til kompetenceudvikling og strategisk sparring med for eksempel et professionelt bestyrelsesmedlem essentielt, så virksomheden hele tiden kan blive ved med at udvikle sig og være med til at skabe nye arbejdspladser, vækst og øget produktivitet.
Ledere i mange små og mellemstore virksomheder bruger meget tid på dag til dag ledelse, og det kan stå i vejen for en fortsat strategisk udvikling af og vækst i virksomheden. Danmarks Vækstråd ønsker at ændre kulturen i små og mellemstore virksomheder, så ledelserne bag får både vilje og motivation til at skabe flere vækstvirksomheder. Vækstvirksomhederne skaber nemlig flere job og har en højere produktivitet end andre virksomheder.

For at styrke danske virksomheders vækstkompetencer skal der iværksættes en samlet og ambitiøs indsats, der sætter kompetenceudvikling, brugen af professionelle bestyrelser og vækstskabelse højt på dagsordenen blandt ledere i små og mellemstore virksomheder. Målet er, at mindst 500 mindre danske virksomheder med vækstambitioner skal udvikle deres kompetencer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen indkalder derfor ansøgninger, der kan bidrage til at styrke dansk vækst- og iværksætterkultur under temaet:

Styrkede vækstkompetencer i danske SMV'er.
Erhvervs- og Byggestyrelsen holder åbent informationsmøde vedrørende temaet "Styrkede vækstkompetencer i danske SMV'er". Mødet holdes den 4. april kl.10.00 - 11.30 i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Informationer fra mødet vil blive gjort tilgængeligt via regionalt.dk.

Frist for indsendelse af ansøgning til Erhvervs- og Byggestyrelsen 22. august 2011.

Læs mere om ansøgningen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Fakta om den konkurrenceudsatte pulje
Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU strukturfondsindsats og sætter fokus på de mest perspektivrige projekter.

Strukturfondene, herunder den konkurrenceudsatte pulje, skal bidrage til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark.

Danmarks Vækstråd udvælger temaer for puljen, der afspejler aktuelle erhvervspolitiske udfordringer. Erhvervs- og Byggestyrelsen udmelder på den baggrund følgende tema:

Styrkede vækstkompetencer i danske SMV'er
Den konkurrenceudsatte pulje dækker op til 50 procent af projektets samlede budget. Derudover har Erhvervs- og Byggestyrelsen mulighed for at yde medfinansiering på op til 25 procent af det samlede projektbudget. Derved kan ansøgere få dækket op til 75 procent af de samlede støtteberettigede udgifter i et projekt.

Fristen for indsendelse af ansøgning til Erhvervs- og Byggestyrelsen er 22. august 2011.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater