01/04-11
-
Pressemeddelelse
Brian Mikkelsen: - Jeg har ikke plan om at fjerne adgang til afdragsfrie realkreditlån
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen præciserer ...
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
Jeg ser i kommentarer i pressen, at det ikke fremstår helt klart, jeg ikke har intentioner om at fjerne adgang til afdragsfrie lån. Jeg er alene interesseret i en dialog med banker og realkreditinstitutter for at sikre de bedst mulige forhold for rådgivning om den brede hylde for låneformer - incl. afdragsfrie lån. De afdragsfrie lån blev indført med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, fordi vi ønskede at give boligejerne større valgfrihed og fleksibilitet. Det er en fleksibilitet, jeg ønsker at bevare. Altså bevare muligheden for at forbrugerne kan få en lav ydelse gennem variabelt forrentede lån eller afdragsfrihed, så der er plads til, at boligejerne kan styrke deres langsigtede opsparing eller nedbringe dyrere gæld hurtigere. Særligt i forhold til førstegangskøbere bør kreditvurderingen basere sig på et traditionelt, fastforrentet realkreditlån. Jeg indbyder derfor branchen til en dialog omkring sikring af den gode kunderådgivning.
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk