Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-11   -   Pressemeddelelse

Brian Mikkelsen: - Bankpakke III styrkes med en medgiftsordning, der fremmer muligheden for private løsninger til håndtering af nødlidende pengeinstitutter

Et nyt lovforslag om indførelse af en medgiftsordning for nødlidende pengeinstitutter skal muliggøre en mere markedsbaseret afvikling af et nødlidende pengeinstituts aktiviteter. Lovforslaget fremsættes den 29. april 2011.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Jeg vil gerne slå fast, at Bankpakke III har virket efter hensigten, og alene er tænkt som den sidste udvej i stedet for konkurs for et nødlidende pengeinstitut. Private løsninger går altid forud for Bankpakke III.

Jeg har derfor drøftet med sektoren, hvordan mulighederne for at finde private løsninger kan forbedres.

Det er på den baggrund, at jeg nu foreslår, at Indskydergarantifonden får mulighed for at yde en medgift i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut. Det giver Indskydergarantifonden et redskab til aktivt at deltage i private løsninger for håndteringen af nødlidende pengeinstitutter.

Det fremgår af lovgivningen bag Bankpakke III, at private løsninger går forud for anvendelse af Bankpakke III. Den foreslåede medgiftsordning betyder, at Garantifonden for indskydere og investorer får mulighed for at tilføre midler og stille garantier i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstituts aktiviteter overdrages til et andet institut.

Det vil være en forudsætning for anvendelse af medgiftsordningen, at det er økonomisk mere fordelagtigt for Indskydergarantifonden end anvendelse af Bankpakke III. Medgiftsordningen er en variant af den ordning, som Indskydergarantifonden tidligere havde. Medgiftsordningen vil blive finansieret af de bidragspligtige pengeinstitutter. Sektoren afholder dermed selv omkostningerne til en medgiftsordning.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater