Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Danmarks Vækstråd rykker sit sommermøde til Bornholm

Danmarks Vækstråd afholder sit sommermøde den 16. juni i tilknytning til Folkemødet på Bornholm. Folkemødet er en ny platform for politikere, erhvervsfolk, organisationer og borgere til at debattere de udfordringer, som Danmark står overfor.
Det danske samfund står over for en række store udfordringer for at skabe fornyet vækst. Udviklingen i den globale økonomi har ikke gjort udfordringerne mindre.

Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd:

Folkemødet er ny mulighed for bredt at sætte fokus på og debattere de udfordringer som Danmark står over for. Det er vigtigt at vækstperspektivet er en del af denne debat. Det er den private sektor, der udgør grundlaget for vores velfærd og velstand. Danmarks Vækstråd vil derfor sætte fokus på rammerne for vækst og innovation i virksomhederne i tilknytning til Folkemødet.
Danmarks Vækstråd anser det for vigtigt, at alle aktører i det danske samfund bidrager til at få væksten op i gear, så velstands- og velfærdsniveauet i Danmark fortsat vil være blandt de højeste i verden. I tilknytning til Folkemødet vil Danmarks Vækstråd afholde en konference om innovation og lancere en analyse af betydningen af industriproduktion for dansk økonomi.

Fakta om Danmarks Vækstråd:
Danmarks Vækstråd er nedsat af økonomi- og erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme. Rådet rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark, og består af repræsentanter fra virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater