Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Hjælp til gældsatte

Gældsatte danskere efterlyser bedre hjælp til at komme ud af deres økonomiske uføre og få økonomien på fode igen. Det viser en ny rapport fra Penge- og Pensionspanelet, der også lancerer en stribe initiativer rettet mod gældsatte.
Penge- og Pensionspanelets nye initiativer omfatter blandt andet en målrettet kampagne, der skal motivere unge til at undgå gæld. Derudover vil panelet lancere en række online værktøjer, som kan hjælpe gældsatte og personer i sårbare livssituationer til at få mere overblik over deres privatøkonomi.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Ansvaret for privatøkonomien ligger hos den enkelte familie. Ingen er nærmere til at tilrettelægge privatøkonomien efter familiens ønsker, behov og muligheder. Men erfaringer har vist, at der er familier og personer, som har behov for en hjælpende hånd. Derfor bad jeg Penge- og Pensionspanelet om at se nærmere på mulighederne for dette. Jeg er glad for, at Penge- og Pensionspanelet på baggrund af rapporten nu iværksætter en række initiativer, der skal forebygge gældsætning og styrke gældsattes adgang til gode råd om privatøkonomi. Det er vigtigt både at fokusere på, at danskerne - særligt de unge - undgår at gældsætte sig over evne. Men også at forsøge at få folk, der har stiftet gæld, til at få et bedre overblik over deres privatøkonomi.
Rapporten bygger blandt andet på en række interview med gældsatte danskere, der efterlyser bedre muligheder for at få overblik over, hvad de egentlig bruger deres penge på.

Det er særligt de unge, der har vanskeligt ved at håndtere privatøkonomien. Og rapporten viser endvidere, at forbrugere i risiko for gældsætning især efterlyser hjælp og vejledning, når livssituationen ændrer sig, for eksempel når unge flytter hjemmefra eller ved skilsmisse.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater