Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-11   -   Pressemeddelelse

Regionale initiativer understøtter fornyelse og vækst

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen offentliggør i dag regionalpolitisk vækstredegørelse 2011.
Redegørelsen gør status på den regionale vækst, på rammevilkårene for uddannelse, iværksætteri og innovation samt giver eksempler på de konkrete aktiviteter, som de regionale vækstfora har sat i gang det seneste år. Herudover sætter redegørelsen fokus på effekten af den regionale indsats og gør status på regeringens regionalpolitiske udspil "Danmark i balance i en global verden".

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
Det går bedre i dansk økonomi. Efter et betydeligt fald i BNP i alle regioner i 2009, var væksten i Danmark i 2010 igen positiv. Det er vigtigt, at den positive udvikling fastholdes gennem vækst i den private sektor. Det kræver, at der skabes gode rammer for vækst i hele landet.

Regeringen lægger vægt på, at midlerne til regional erhvervsudvikling effektivt understøtter fornyelse og vækst. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal stå stærkt i den globale konkurrence og skabe gode muligheder for at bo, studere og drive erhverv i hele landet.

Derfor synes jeg, at det er meget positivt, at vækstforas nye erhvervsudviklingsstrategier har fokus på at styrke produktivitet og vækst, med udgangspunkt i de særlige muligheder og udfordringer, der er i de enkelte regioner, og at de fyrtårne vi drøftede i forbindelse med de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling i efteråret 2010, er i fuld gang med at blive realiseret.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater