06/06-11
-
Pressemeddelelse
Aftaler om kommunernes og regionernes økonomi 2012
Regeringen har i dag indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for 2012. Aftalen om regionernes øknomi for 2012 blev torsdag indgået med Danske Regioner (DR).
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:
De aftaler regeringen har indgået med regioner og kommunerne om økonomien for 2012 holder sig inden for de ansvarlige rammer, vi har lagt fast med Genopretningsaftalen og Reformpakke 2020. Det er vigtigt, at regioner og kommuner aktivt tager et medansvar for genopretningen af de offentlige finanser.
De økonomiske rammer kræver, at vi tænker nyt i opgaveløsningen. Vi skal udnytte mulighederne for bedre arbejdstilrettelæggelse og ressourceudnyttelse. Med en række konkrete initiativer i kommune- og regionsaftalerne sikrer vi nu, at der frigøres yderligere ressourcer til den borgernære service.
En central vej til større effektivitet i den offentlige opgaveløsning er at skabe mere konkurrence, så opgaverne løses bedst og billigst. Der er nu med KL aftalt en køreplan for at løfte konkurrenceudsættelsen i kommunerne til 31,5 pct. i 2015. Derudover er vi enige med KL om at effektivisere den kommunale byggesagsbehandling til glæde for borgere og virksomheder. Begge dele er vigtige skridt i gennemførelsen af aftale om Konkurrencepakken fra april 2011.
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk