Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/07-11   -   Pressemeddelelse

Nye fleksible regler skal gøre udbud nemmere for både ordregivere og virksomheder

Nye regler skal skabe større fleksibilitet, når offentlige myndigheder udbyder opgaver. Samtidig arbejder regeringen for forenkling og større smidighed i de fælles europæiske udbudsregler.
Fremover får ordregivere bl.a. mulighed for at tage tilbud i betragtning, selv om de indeholder små formelle fejl og mangler, som ikke har betydning for indholdet af tilbuddet. Derudover præciserer de nye regler, at man kun kan kræve en serviceattest eller lignende dokumentation om virksomheden af den vindende tilbudsgiver. Det vil gøre det administrativt lettere for tilbudsgiverne, og det vil særligt komme små og mellemstore virksomheder til gavn.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Jeg er glad for allerede nu at sætte konkret handling bag regerings mål om enkle og fleksible udbudsregler. Det er vigtigt med smidige udbudsregler, så vi kan skabe mere konkurrence og dermed få løst de offentlige opgaver bedst og billigst. Det vil være til gavn for både samfundsøkonomien og den enkelte skatteborger.
Med de nye regler giver vi større fleksibilitet for offentlige myndigheder, når de udbyder opgaver, og vi gør det administrativt lettere for virksomheder, som deltager i et udbud. Dermed gør vi det også lettere for SMV'er at deltage i udbud.
Regeringen arbejder samtidig målrettet for at forenkle og smidiggøre EU's udbudsdirektiver, så parterne fx får bedre mulighed for dialog. Det er en prioriteret sag for det kommende danske EU-formandskab at skabe enklere udbudsregler, så vi kan give virksomheder og ordregivere de bedste rammebetingelser.
De nye regler træder i kraft den 1. juli 2011.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater